Berlinmuren

Berlinmurens historie: Den Kolde Krig

Berlinmurens historie: Læs om Den Kolde Krig. Berlins deling i øst og vest fra 1961 til 1989. Frygten for atomkrig. Berlinmurens opførelse og Den Kolde Krig.

Den Kolde Krig – konflikten mellem øst og vest

Når man står på Potsdamer Platz og ser på et par rester af Berlinmuren, kan det være svært at forestille sig, hvordan muren har delt byen under Den Kolde Krig.

Berlinmuren adskilte Øst- og Vestberlin med en stærkt bevogtet grænse. Berlinmuren var dermed en meget synlig del af Europas deling i Øst og Vest.

Muren har holdt berlinere adskilt og præget den kolde krig og dermed generationers frygt for atomkrig.

Samtidig har Berlinmuren også inspireret til billedkunst, graffiti, film og musik.

Berlinmurens historie Potsdamerplatz

Berlin – den delte by

Berlin var i 28 år fra 1961 til 1989 delt af Berlinmuren.

For nogen en masse beton med graffiti, for andre symbolet på den kolde krig.

For de, der boede i byen, berøvelse af bevægelsesfrihed og kontakt med venner og familie på den anden side af muren.

To adskilte byer, samfund og befolkning, der udviklede sig forskelligt.

Berlin delte skæbne med resten af Tyskland, der var delt i to af en 1378 km grænse. Grænsen rundt om Vestberlin udgjorde 167 km.

På den ene side Vesttyskland, som efter genopbygning efter krigen udviklede sig i kapitalistisk retning. På den anden side Østtyskland, som med et kommunistisk etpartisystem udviklede sig til et diktatur.

Historisk baggrund

For at forstå baggrunden må vi et stykke tilbage i historien.

Konflikten, som førte til Murens opførelse, går tilbage til 2. verdenskrigs afslutning. Faktisk blev der allerede i 1943 indgået aftale om Tysklands deling mellem England, Frankrig og USA.

I 1944 på Jalta konferencen og efterfølgende i London blev det formelt aftalt mellem England, Sovjetunionen og USA at dele Tyskland og Berlin. Begge dele skulle efter en besejring af Nazi-Tyskland kontrolleres af sejrsmagterne.

Ved befrielsen af Berlin i 1945 var det sovjetterne, der kom først til Berlin. Det fik stor betydning for aftalen om byens deling.

Detaljerne om delingen blev aftalt mellem England, Sovjet og USA i Potsdam 1945 på vegne af de fire sejrsmagter, Sovjetunionen, England, Frankrig og USA.

Byen blev delt i 4 zoner, og det blev aftalt at byen skulle styres i enighed mellem de fire sejrsmagter.

Med det skulle sart vise sig, at der ikke var enighed om, hvordan aftalen skulle udføres.

Sovjet kontrollerede østsektoren, hvor også Berlin er beliggende. Sovjet ønskede en genopbygning uafhængigt af de øvrige sejrsmagter. Det blev derfor uden at anerkende den amerikanske økonomiske hjælp. Det er den hjælp, vi kender som Truman-doktrinen, fra 1947 bedre kendt som Marshall-hjælpen.

TempelhofBerlinblokaden og luftbroen

Allerede i 1946 var forskellene så markante, at Sovjet besluttede at vanskeliggøre passage af grænserne. USA ville have bragt et Vesttyskland på fode og undgå en kommunistisk stat. Sovjet ønskede vestmagterne sat uden for indflydelse.

I 1948 indførte de vest-allierede D-marken i Vesttyskland. Da vestmagterne også ophøjede den som officielt betalingsmiddel i Berlin, svarede Sovjet med en total lukning af grænserne.

Berlin, som ligger 175 km inde i Østtyskland var belejret, og forsyninger var kun mulige via en luftbro.

Berlinblokaden varede knap et år fra juni 1948 til maj 1949, og skabte et stærkt bånd mellem Vestberlin, Vesttyskland og USA.

Læs mere om Berlins historie: Den Kolde Krig – Blokaden af Berlin og den amerikanske luftbro

Etableringen af DDR

DDR nationalsymbol. Source: openclipart.org

I 1949 dannedes republikken DDR som en totalitær étpartistat, et kommunistisk diktatur med hovedstaden Berlin. Samme år etableres Forbundsrepublikken Vesttyskland med hovedstaden Bonn.

Vesttyskland var fuld af anger over nazitidens rædsler, og havde travlt med at etablere gode forhold til USA og Vesteuropa.

Det stærkt kommunistiske Østtyskland førte en hård politik isoleret fra vesten. Opbygningen gik langsom og de økonomiske forhold var trange, hvilket førte til udvandring af mere end 3 millioner indbyggere de første 12 år.

DDR-borgere, som ønskede at rejse fra DDR til Vesttyskland, skulle have tilladelse, mens der var fri bevægelighed i Berlin. Det betød, at DDR-borgere frit kunne rejse ind i Vestberlin og derfra videre til resten af Vesttyskland.

Grænsen lukkes

Berlin lå isoleret inde midt i DDR, 175 km fra grænsen til Vesttyskland. Vestberlin kom til at spille flere roller: et vestligt ”udstillingsvindue” i østblokken, en magtdemonstration mellem øst og vest, og en provokation af DDR-styret og østblokken.

Den sovjetiske leder Krustjov stillede i 1958 et ultimatum til vestmagterne om at forlade Berlin og lade byen blive østtysk.

Siden byens deling havde der været kontrolposter ved østgrænserne. Natten mellem den 12. og 13. august 1961 blev grænserne definitivt lukket med opsætning af barrierer, ståltrådshegn og pigtråd, som dannede en godt 150 km ring om Vestberlin. Det hele skete under bevogtning af DDR militærstyrker.

Datoen er næppe tilfældigt valgt. Det var midt i sommerferien med mange bortrejste, og det var natten mellem lørdag og søndag, hvor kun få var på arbejde på den anden side.

Lukning af grænserne skulle stoppe udvandringen og sikre den planøkonomiske udvikling i Østberlin. Den officielle begrundelse for muren var at beskytte mod fascismen.

Grænserne var lukket for passage, og først i slutningen af 1963 tillades vestberlinere at tage på endagsbesøg Østberlin på helligdage.

Murens konstruktion

Berlinmurens historie Den Kolde Krig

Fra august til november 1961 bestod muren af ståltråds- eller pigtrådshegn. I november 1961 blev der bygget en egentlig mur, som op gennem 1960’erne blev udbygget med baglandsmur, vagttårne og lyskastere.

Først i 1970’erne blev den 3,5 meter høje betonmur med vandretliggende betonrør øverst opsat. Muren blev udbygget som et reelt fæstningsanlæg, og stort set alt mellem muren og baglandsmuren blev fjernet.

Mellem murene var der opsat automatskydningsanlæg, og der var anlagt en særlig vej til patruljering.

Ved grænseovergangen i Friedrichstrasse blev der bygget en egentlig grænsestation, der over for vestmagterne skulle illudere en moderne grænsestation til trods for, at udrejse kun i meget begrænset omfang var tilladt.

Læs mere om På sporet af Berlinmuren

Den kolde krig

Østblokken var sikker på, at politikken bare skulle skærpes, og at vestmagterne var fascistisk stemte. Samtidig var østblokken på visse punkter førende i våben- og rumkapløb med bl.a. brintbomben og Sputnik.

Som et symbol på fremskridt og teknisk overlegenhed opførte Østberlin Fjernsynstårnet som et yderst moderne 368 meter højt betontårn. Selv i dag et imponerende værk, der er et besøg værd.

Berlinmurens historie Den Kolde Krig

Vestmagterne modsatte sig – anført af USA – enhver form for kommunistiske træk i Europa eller andre steder på kloden, og østblokkens ledende stat, Sovjetunionen, nedkæmpede hårdhændet de folkelige opstande i Budapest i 1958.

DDR-styret foretog selv sit overgreb mod befolkningen og nedkæmpede protester i Østberlin i 1953.

Konflikten optrappes

En optrapning af konflikten fandt sted i oktober 1961, hvor Sovjet beordrede panserkøretøjer linet op ved grænsen i Friedrichstrasse.

USA havde i april 1961 haft et mislykkedes forsøg på at invadere Cuba, og svarede i Berlin igen på de sovjetiske panserkøretøjers opstilling ved at opstille et tilsvarende batteri på sin side af grænsen ved Checkpoint Charlie.

Hele verden holdt vejret, mens stormagterne spillede med musklerne. Historisk dokumentation har efterfølgende vist, at begge landes militær havde fornødne ordrer til at skyde.

Heldigvis mødtes præsident Kennedy og partisekretær Krustjov til forsoning, og efter 16 timers konfrontation kunne kampvognene stilles på plads igen.

Verden oplevede året efter, i oktober 1962, endnu en konflikt mellem de to stormagter med Cubakrisen, hvor USA opdagede, at Sovjet var i færd med at opstille raketter på Cuba.

Den kolde krig betegner det anspændte forhold mellem USA og Sovjetunionen.

En krig, hvor der aldrig blev løsnet et skud, men som flere gange var tæt på – som ovenfor beskrevet under Berlinkonflikten og Cubakrisen – og som først afsluttedes med murens fald november 1989.

Læs mere om Berlinmurens historie: Murens fald

Flugt over muren

Afgrænsning af menneskets frihed skaber frihedstrang, og en treenhalv meter høj mur skaber flugtforsøg. Således er der allerede under murens opførelse dokumentation for østtyskere, der tager flugten ind i Vestberlin.

Muren blev opført for at dæmme op for udvandringen fra øst mod vest, og muren bremsede effektivt denne.

Ikke desto mindre er det gennem årene lykkedes over 5.000 østtyskere at flygte, herunder via fantasifulde og modige konstruktioner som varmluftballoner, svævebaner, hjemmebyggede ubåde, tunneler eller skjult i biler.

Haus am Checkpoint Charlie har siden sin åbning i oktober 1962 dokumenteret det urimelig i at adskille folk og by med en mur og de mange flugtforsøg.

Berlinmurens historie - Berlinmurens fald

Uden for museet fortæller udstillingen på posters langs vejen om historien med Berlins deling, murens opførelse, grænsernes bevogtning og murens fald.

Frem til 2005 var der langs floden Spree bag Rigsdagsbygningen opsat kors til minde om personer, der omkom langs muren.

Berlinmurens historie Den Kolde Krig

Korsene var oprindeligt opsat ved det sted langs muren, hvor offeret var faldet. Senere blev de samlet,  så der var ét sted til minde om de faldne.

Korsene blev nedtaget i forbindelse med renoveringsprojekterne med opbygning af den nye regeringsbydel og opførelsen af Band des Bundes med bl.a. Bundeskanzleramt.

De hvide kors blev i stedet opstillet på den anden side af Rigsdagsbygningen mod Tiergarten.

Oplev mere om Berlinmuren?

Nicolaj Holmboe Dansk Guide i Berlin

Har du fået mod på at gå mere i dybden, eller vil du bare have lidt ekstra ud af besøget i Berlin, så kan guidede ture give nogle helt særlige oplevelser.

Har du brug for en lokal og dansktalende guide til at vise mere af Berlin, arrangere ture og vise rundt, så læs mere om guidede ture om Berlinmurens historie på Dansk Guide i Berlin.

Berlinmuren

Oplev Berlinmuren på tur med GetYourGuide

Annonce

Se de spændende forslag til oplevelser af Berlinmuren med GetYourGuide.

Powered by GetYourGuide

Læs hele vores tema om Berlinmuren

Berlinmuren

Læs temasiden om Berlinmuren om Berlinmurens historie, baggrund og fald.

Følg Berlinblog.dk

Du kan se mere Berlinblog.dk hvis du følger os på email eller på facebook, twitter, instagram og pinterest.

Berlinblog.dk

Inspiration, indtryk og oplevelser fra et anderledes Berlin. Byens puls, kultur, historie, kunst, mad, nye trends og berlinerne.

2 thoughts on “Berlinmurens historie: Den Kolde Krig

    • Hej Jeppe

      Tak for at du læser med på Berlinblog.dk 🙂

      Det er en omfattende artikel, du spørger til, og den er blevet til på baggrund af en række opslag i historiebøger, leksika, wikipedia, forklaringer og fortællinger i Berlin og mange flere kilder.
      Hvis det er noget specifik, du søger kilden til, eller hvis du har fundet faktuelle fejl eller dårlige beskrivelser, så skriv det gerne her eller send os en besked, så vi kan få det rettet.

      Bedste hilsner
      Ulrik

      Besvar

Tak for at du læser med. Skriv gerne en kommentar

Discover more from Berlinblog.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading