Bøger om Berlin

Et par gode bøger om Berlin

Berlin-guides, inspiration og beretninger fra Berlin

Gode bøger om Berlin

Indeholder annoncer *

Jeg er vild med gode bøger om Berlin.

Jeg finder inspiration til anderledes oplevelser i Berlin i bøger, andre har skrevet om Berlin, og jeg holder af at læse, hvad andre har oplevet og skrevet om Berlin.

Du finder ikke de mest almindelige guidebøger på min liste. For mig egner de sig nemlig bedst til at slå op i for at finde de steder, man absolut skal undgå.

Derimod finder du en række nyere bøger der, lige som jeg selv, kredser om at finde anderledes eller alternative oplevelser i Berlin. Bøger, der handler om mennesker, miljøer, baggrunde og historier

Søger du romaner og historie, der foregår i Berlin, så tjek også listen med Berlin i litteraturen.

Berlin med andre øjne

Bo Morell 2018

Gode guidebøger og bøger om Berlin - Berlin med andre øjne (C) Bo Morell

Foto fra Berlin med andre øjne. © Bo Morell

Bo Morell har været rundt i alle afskygninger af Berlin og dykker ned i byens historie og udvikling. I Berlin med andre øjne beskriver han både kendte og uopdagede sider af Berlin.

På de over 200 sider beskriver Bo Morell de enkelte bydele i Berlin og tager nogle afstikkere uden for byen.

Han beskriver det grønne Berlin, det underjordiske, kunst, kultur, museer og byens infrastruktur.

Berlin med andre øjne har masser af fantastisk inspiration til dit næste Berlin-besøg .

Køb bogen

På kanten i Berlin

Lene Tymoshenko 2017

Gode guidebøger og bøger om Berlin - På Kanten i Berlin

Lene Tymoshenko driver one-woman guidefirmaet Berlin på Vrangen, og debuterede  i 2017 med  den spændende og hudløst ærlige selvbiografi På kanten i Berlin.

Bogen bringer læserne vidt omkring i Berlins historie og giver et helt unikt indblik i de forskelligste subkulturer og menneskeskæbner i den pulserende storby.

Lene Tymoshenko har selv været en del af Berlins BZ-miljø i 1990’erne og hun har boet i Berlin siden 1992.

Du kan læse mere om Lene Tymoshenko på Din Danske Guide i Berlin

Køb bogen

111 steder i Berlin som du skal se

Lucia Jay von SeldeneckCarolin Huder og Verena Eidel 2015

Gode guidebøger og bøger om Berlin

Du vil finde flere af de 111 steder beskrevet på Berlinblog.dk. Vi holder nemlig meget af  bogen, og sommetider bliver vi også inviteret af nogle af bogens andre læsere.

Seldeneck, Huder og Eidel er alle tre berlinere, der med ægte kærlighed til byen udgav  den oprindelige bog på tysk i 2010. I 2016 kom 2. udgave, men den er endnu ikke oversat til dansk.

Køb bogen

Vi elsker Berlin

Sissel-Jo Gazan, 2015

Sissel-Jo Gazan skriver om sine personlige oplevelser med at flytte til Berlin og om at bo i byen i ti år. Hun guider til hippe steder, beskriver menneskene bag og gør også et nummer ud af at beskrive, hvordan Berlin hele tiden er i forandring.

Bogen er udsolgt fra forlaget, men du kan købe den som e-bog på linket neden for.

Køb bogen

Berlindk

Rasmus Funder og Ole Blegvad, 2013

Gode guidebøger og bøger om Berlin

11 kendte danskere, alle med en tilknytning og kærlighed til Berlin fortæller deres historie om Berlin og om deres foretrukne steder. Her er sportsfolks, musikeres og kunstneres guide til Berlin.

Godt skrevet, inspirerende læsning og et nyttigt opslagsværk.

Køb bogen

Berlin og danskerne

Henrik Heinemeier, 2011

Gode guidebøger og bøger om Berlin

Henrik Heinemeier er cand. mag. i historie og filosofi og gymnasielærer i tysk og historie. Han har samlet historierne om udvalgte danskere i Berlin siden 1871. Her er både kultur-, erhvervs- og mediepersoner.

Michael Strunge hang ud omkring Nollendorfplatz og fandt inspiration i David Bowie; Arne Jacobsen og Henning Larsens har tegnet projekter i byen, og Olafur Eliasson har ofte populære udstillinger i Berlin.

Skuespillere, journalister og politikere har haft roller, som Henrik Heinemeier beskriver i historisk kontekst.

Uanset om man gider følge i alle disse danskeres fodspor, giver bogen et godt indblik i Berlins mange sider og en overskuelig adgang til byens historie.

Køb bogen

Bag om Det Store B

Michael Reiter, 2010

Gode guidebøger og bøger om Berlin

Jeg tror, Micael Reiter har været på mange klubber og mange listige steder i Berlin, som jeg indtil videre kun har læst om.

Michael Reiter skriver godt, og han har valgt et Berlin, der er værd at læse om.

Selvom bogen efterhånden ikke er helt ny længere, er den fortsat værd at læse, og jeg bruger den fra tid til anden til at slå op i.

Michael Reiter er forfatter og journalist og har arbejdet en del år som freelance journalist fra Berlin, været pressemedarbejder på den danske ambassade i Berlin og siden 2012 DRs korrespondent i Berlin.

Køb bogen

Then we take Berlin

Caroline Sølver, 2016

Gode guidebøger og bøger om Berlin

Caroline Sølver har boet tre år i Berlin og vil med Then we take Berlin beskrive byen indefra og vise byens bedste sider.

Bogen giver inspiration til en café-, bar- eller shoppingtur rundt i Berlin med hovedvægt på de mere populære bydele som Kreuzberg, Neukölln, Mitte, Prenzlauerberg og Friedrichshain, men her er også et par afstikkere til Tempelhof og Charlottenburg og anbefalinger til gå- og cykelture rundt i byen.

Det er godt arbejde arbejde, en fin lille bog, og den giver mig inspiration til at se nogle nye steder i Berlin.

Du kan læse mere om bogen og købe den her.

Rejseskribenten

Linda Nielsen rejser og skriver om det under forfatternavnet Rejseskribenten.

Du kan læse Rejseskribentens guide Berlin, og seneste udgivelse er 30 år 30 historier i anledning af 30-års jubilæerne for Berlinmurens fald i 2019 og Tysklands genforening i 2020.

Køb bogen

Andre bøger om Berlin

Annonce

Fandt du ikke, hvad du søgte, kan du finde og købe bøger om Berlin her:

Bøger til anmeldelse på Berlinblog.dk

Har du bøger, du gerne vil have os til at anmelde på Berlinblog.dk, så se her hvordan du kontakter os.

* Jeg skriver om bøger efter eget valg og giver udtryk for mine egne meninger. Jeg har indsat links til, hvor du kan købe bøgerne, og jeg modtager betaling, når du køber dem via disse links. Det koster dig ikke ekstra, så klik endelig løs 🙂

Berlinblog.dk

Inspiration, indtryk og oplevelser fra et anderledes Berlin. Byens puls, kultur, historie, kunst, mad, nye trends og berlinerne.

Tak for at du læser med. Skriv gerne en kommentar

Discover more from Berlinblog.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading