Swinging Berlin
Til swing fest i Clärchens Ballhaus
Denne blogpost handler om at danse. Bare for at få det på plads.
Hver onsdag emmer Clärchens Ballhaus af 1920’er stemning og musik, dansegulvet er fyldt godt op af danseglade mænd og kvinder, her er teenagere, unge, midaldrende, og indimellem imponerer ældre par med deres danseteknik. De ser ud til at have danset hele livet.
Programmet er enkelt. Mød op og dans. Og det er svært at lade være, når DJ T-Ina lukker op for swingmusikken.
Clärchens Ballhaus åbnede som dansested i 1913 og har overlevet i over 100 år og to verdenskrige. Det er en imponerende historie. Har man ikke mod på at kaste sig ud i dansen, er det også tilladt bare at kigge på og opleve stemningen.
For de af os, der ikke bare er i stand til at møde op onsdag og danse swing, er der begynderkurser med instruktion hver onsdag fra 21.30.
Vi valgte at forberede os med en lektion til 12 Euro mandag aften hos Swing Step ved Warschauer Strasse. En time med svedig swing og sved på panden.
Udover swing om onsdagen har Clärchens også aftner med salsa, tango og klassiske selskabsdanse. Så det er bare med at kridte danseskoene og komme afsted,