Udstilling om Luftbroen Flughafen Tempelhof

Berlins historie: Den Kolde Krig – Blokaden af Berlin og den amerikanske luftbro

Berlinblokaden, der varede knap et år fra den 24. juni 1948 til den 11. maj 1949, var en af de største konflikter under den kolde krig. Sovjetunionen forsøgte at presse de vestallierede til at opgive Berlin.

Den Kolde Krig og blokaden af Berlin

Blokaden af Berlin 1948 – 1949

Blokaden af Berlin varede knap et år fra den 24. juni 1948 til og med den 11. maj 1949.

Berlinblokaden var en af de største konflikter under den kolde krig.

Den 24. juni 1948 lukkede Sovjetunionen alle adgangsveje på land og til vands til Vestberlin, og den største luftoperation i historien tog sin begyndelse.

Sovjetunionen forsøgte at presse de vestallierede til at opgive Berlin. De allierede ville gå langt for at fastholde sin position i Berlin. Samtidig var der et vigtigt hensyn at tage til Berlins indbyggere.

Det skulle forhindres, at to og en halv million indbyggere sultede ihjel. Og det skulle forhindres at konflikten udløste tredje verdenskrig.

Striden om Berlin

Drøftelserne om Tysklands og Berlins deling startede allerede i 1943, og på Jalta konferencen i 1944 og efterfølgende i London blev det formelt aftalt mellem England, Sovjetunionen og USA, at dele Tyskland og Berlin, så sejrsmagterne kontrollerede hver sit område.

Delingen af Tyskland efter fredsslutningen i 1945 betød, at den vestlige del af Tyskland blev delt op i en amerikansk, en engelsk og en fransk zone. Den østlige del kom under sovjetisk kontrol.

Berlin blev delt i fire tilsvarende zoner.

Sovjetisk blokade af Berlin

Sovjet kontrollerede den østlige sektor af Tyskland, hvor også Berlin ligger, og da man ønskede en genopbygning uafhængigt af de øvrige sejrsmagter, blev det uden at anerkende den amerikanske økonomiske hjælp, først kendt som Truman-doktrinen og fra 1947 bedre kendt som Marshall-hjælpen.

USA på den anden side ville have bragt et Vesttyskland på fode og undgå en kommunistisk stat, og satsede derfor militært, økonomisk og politisk på opbygning af et stærkt samarbejde i de vestlige sektorer.

I 1947 var der i de vestligt kontrollerede zoner opnået enighed om at etablere en ny stat, Vesttyskland, og i 1948 indførtes D-marken som ny valuta i Vesttyskland.

Da vestmagterne valgte også at indføre D-marken som officielt betalingsmiddel i Vestberlin, svarede Sovjet med vrede og en total lukning af grænserne.

Blokaden af Vestberlin begyndte den 24. juni 1948, da de sovjetiske tropper i Berlin stoppede for alle forsyningslinjer såvel af landeveje, vandveje og jernbane fra Vesten til Berlin.

Planen var at få de britiske, amerikanske og franske tropper ud af Vestberlin og dermed overlade Berlin til sovjetisk kontrol.

Frygt for ny krig

Situationen var spændt, og kunne i værste fald føre til en ny krig. Sovjetunionen havde flere tropper udstationeret i Berlin end englænderne, amerikanerne og franskmændene tilsammen, og frygten virkede dermed begrundet.

Den amerikanske luftbro

For at kunne fastholde Berlin og ikke give efter for det sovjettiske pres, valgte amerikanerne at flyve forsyninger ind til Berlin.

Platz der Luftbrücke - Blokaden af Berlin

Udfordringen var, at det med flyenes kapacitet slet ikke var muligt at forsyne hele Vestberlin, og at det derfor kun var et spørgsmål om tid.

Medmindre nogen kunne komme med en bedre løsning.

Ved at sætte flyvningerne i system, flyve ind i formation, lande og lette i et aftalt mønster, kunne kapaciteten øges. Dermed var luftkorridoren opfundet.

Det lykkedes at få gennemført landing hvert tredje minut og bringe forsyningerne op fra 750 tons til over 2.000 tons dagligt allerede den første måned.

Da transporterne var på sit højeste, modtog Vestberlin 5.000 tons forsyninger om dagen med fly hvert andet minut.

I alt blev der gennemført over 278.000 flyvninger.

At operationen var forbundet med høj risiko fremgår af tabstallene. 78 besætningsmedlemmer omkom som følge af flystyrt.

Rosinbomberne

Fly og besætninger blev populære blandt vestberlinerne for at bringe forsyninger frem.

Helt legendarisk er beretningerne om, at flyverne kastede pakker med slik og rosiner ud til de børn, der fulgte flyene fra jorden.

Berlinerne gav derfor transportflyene tilnavnet rosinbombere.

Afslutning på Berlin Blokaden

Mens Luftbroens flyvninger foregik, blev der etableret forhandlinger mellem de fire sejrmagter.

Berlinblokaden sluttede den 11. maj 1949, og efter midnat kunne forsyningerne igen komme ind i Vestberlin.

Flyvningerne til det nu åbnede Vestberlin fortsatte dog frem til slutningen af september for at genopbygge tilstrækkelige lagre af mad, brændstof, medicin og andre fornødenheder.

Det delte Tyskland, som var kontrolleret af besættelsesmagterne, blev formelt etableret som to selvstændige stater senere samme år, Vesttyskland den 23. maj 1949 og DDR den 7. oktober 1949.

Luftbroen skabte et stærkt bånd mellem Vestberlin, Vesttyskland og USA.

Til minde om blokaden af Berlin

Bag hangarerne i Tempelhof kan du se flere af de gamle amerikanske fly, Douglas DC-4 Troop Carrier, som blev brugt til transporterne.

Pladsen foran Zentralflughafen i Tempelhof hedder nu Platz der Luftbrücke.

Her er der opsat et monument til minde om de 78 mennesker, der omkom under ulykkerne i forbindelse med luftbroen.

History.com har dette korte videoklip om Berlinblokaden og Luftbroen liggende på youtube:

Den videre historie

Blokaden af Berlin fik sin afslutning, men Den Kolde Krig fortsatte og var særlig tydelig i Berlin. Du kan læse mere om Berlinmurens Historie og Den Kolde Krig.

Besøg Tempelhof Lufthavn

Lufthavnen er i sig selv et besøg værd.

Gå en tur på det kæmpestore Tempelhof Flugfeldt område. Her mødes berlinerne og dyrker sport, flyver med drager og modelfly, cykler og meget andet. Længere ude på arealer er nogle områder reserveret til fredede fuglearter.

Bygningen er fra 1936 og var dengang verdens største bygningsværk. Et fantastisk byggeri med sin meget tidstypiske arkitektur med stringens og symmetri. Bygningen er 1,2 km lang og har et grundplan på 300.000 kvadratmeter.

Lufthavnsbygningen er tegnet af en af de store arkitekter fra den tid, Ernst Sagebiel, som arbejdede for nazisterne. Her indgik bygningsværket i rustningsminister, arkitekten Albert Speer’s gennemførsel af Hitlers planer om en verdenshovedstad.

Tempelhof
U6: Platz der Luftbrücke
www.thf-berlin.de