Stasi fængslet i Hohenschönhausen

Stasi fængslet i Berlin

Stasi fængslet i Hohenschönhausen

Det gamle DDR fængsel

Stasi fængslet i Hohenschönhausen er i dag et mindested og museum for DDR-diktaturets overgreb på politiske modstandere.

Helt almindelige mennesker, som blot ønskede at forlade DDR, kunstnere, kritikere, og personer, det kommunistiske diktatur syntes stod i vejen, kunne risikere at tilbringe rigtig lang tid her.

Omkring 11.000 fanger har siddet i fængslet i Hohenschönhausen i DDR fra 1951 – 1990.

Stasi fængslet i Hohenschönhausen

Fængslets historie

I 1945 anvendtes området af de sovjetiske styrker, og i kælderen i det tidligere folkekøkken indrettede Sovjets hemmelige politi fængselsceller til varetægtsfængslinger i 1946 og 1947.

I 1951 overtog det nye DDR Ministerium for Statssikkerhed, Stasi, fængslet. Op igennem 1950’erne blev fængslet udbygget med yderligere funktioner, i 1960 med en helt ny fængselsbygning, der var i brug frem til fængslet blev lukket ved Tysklands genforening den 3. oktober 1990.

En velbevaret DDR-hemmelighed

Fænglet ligger i Hohenschönhausen i den østlige del af Berlin.

Fængslet var omgivet af høje bygningerne på alle sider, og området blev spærret af, så her var ikke adgang. Fængslet kunne derfor ikke ses udefra.

Området havde status af militært område, og derfor ikke nærmere angivet på DDR-tidens bykort. Desuden var området omfattet af overflyvningsforbud, så det har været ret umuligt at finde ud af, hvad der lå her.

Det fortælles derfor, at kun få mennesker i DDR kendte til fængslets eksistens, indtil Berlinmurens fald i 1989.

Svært at forestille sig, når man tænker på, hvor stor en del af DDR, der var involveret i Stasis aktiviteter.

Stasi fængslet i Hohenschönhausen

Frihedsberøvelse, fysisk og psykisk tortur

Vi bliver vist rundt i bygningen af en tidligere indsat, der har siddet her nogle år i 1980’erne.

Han viser os nogle rum i kælderen, der kunne fyldes med vand. Et af rummene er helt beklædt med gummi, og det er meget ubehageligt at forestille sig at sidde her i mørket.

De 200 fanger i fængslet så eller mødte aldrig hinanden. På gangene var her røde og grønne lamper, som blev brugt til at sikre, at der altid kun var en fange i en korridor ad gangen.

Vores guide fortæller også, at det var almindeligt at fangerne blev flyttet. Det foregik i en lille lukket bil uden ruder, så ingen vidste, hvor de blev kørt hen. I virkeligheden blev de kørt tilbage til Hohenschönhausen. Det skulle være med til at knække de indsatte, at de ikke vidste, hvor de var.

Det gamle stasi fængsel i Hohenschönhausen

Stasi fængslet i Hohenschönhausen

Stasi fængslet i Hohenschönhausen

Stasi fængslet i Hohenschönhausen

Se udstillingen

Den permanente udstilling viser dokumentation med tekst, fotos og genstande fra fænglet. Audioguides på flere sprog, også på dansk.

Åbent hver dag fra 9 – 18

Adgangen til udstillingen er gratis

Tag med på en guidet rundvisning med en tidligere indsat

Selve fænglet kan kun besøges ved at gå med på de guidede rundvisninger.

Her er det tidligere fanger – kunstnere, borgerrettighedsaktivister, almindelige borgere, der blev anklaget for protester eller forsøg på at flygte – der viser rundt og fortæller deres oplevelser og historie.

I alt er mere end 50 tidligere fanger ansat til at vise rundt og fortælle om fængslet. De fleste rundvisninger foregår på tysk.

Desuden er her ansat knap 50 historikere og andre specialister,  der også er involveret i rundvisningerne – primært på andre sprog.

Rundvisningerne varer 90 min. og koster 6 euro per person. Tjek åbningstiderne på deres site.

Gedenkstätte Berlin Hohenschönhausen
Genslerstraße 66

www.stiftung-hsh.de

Luksusudgaven: Bliv hentet i limousine og rundvisning i Stasifængslet

Annonce

Vil du have transport i limousine og egen guide, så tjek denne luksusudgave af rundvisning i Hohenschönhausen. Bemærk at turen tilbydes på tysk.

Følg Berlinblog.dk

Du kan se mere Berlinblog.dk hvis du følger os på email eller på facebook, twitter, instagram og pinterest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Next Post

Haus der Wannsee-Konferenz

søn sep 23 , 2018
Wannseekonferencen i 1942 Haus der Wannsee-Konferen ligger 20 km sydvest for Berlin i bydelen Wannsee, Berlins rigeste forstad med store villaer. En af disse flotte villaer med udsigt over Wannsee var rammerne om optakten til et grusomt kapitel i historien. Den endelige beslutning om jødeudryddelsen i Europa Den 20. januar […]
Haus der Wannsee-Konferenz

Følg Berlinblog.dk på facebook, twitter, instagam og pinterest:

%d bloggers like this:

COOKIES: VI BRUGER DEM TIL STATISTIK, FUNKTIONALITET OG TREDJEPARTSFUNKTIONER. HVIS DU VIL FORSTÅ HVORDAN, HVORFOR ELLER SE HVORDAN, DU SLÅR DEM FRA, SÅ KLIK PÅ LÆS MERE OM COOKIES

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk