I bil til Berlin?

Skal du køre i bil til Berlin? Læs om miljømærke, miljøzone, parkering, el-biler, hybrid, diesel i Berlin, regler og afgifter på motorveje i Tyskland.

I bil til Berlin: Hvordan er reglerne for miljøzone og miljømærke?

I bil til Berlin miljømærke parkering

I bil til Berlin

Planlægger du at tage i bil til Berlin, så er de hyppigst stillede spørgsmål:

  • Hvad koster det at køre på motorvejen?
  • Hvordan er færdselsreglerne i Tyskland?
  • Hvad med parkering i Berlin?
  • Hvordan er det med miljøzone og miljømærke i Berlin og resten af Tyskland?
  • Hvor kan jeg købe miljømærke?
  • Er dieselbiler forbudt i Berlin?
  • Hvordan er reglerne for elbiler i Berlin?
  • Er der særlige regler i Tyskland?

Annonce – artiklen fortsætter efter annoncen

Vejafgift på de tyske motorveje, Autobahn

Det koster indtil videre ikke noget at bruge Autobahn i Tyskland. Men det kommer i form af en vejskat eller afgift, tysk: Maut 

Priserne kommer til at følge bilens miljøbelastning, og det bliver muligt at købe ti-dages kort, to-måneders kort og årskort.

De endelige priser og link til bestilling kommer naturligvis på Berlinblog.dk, når det bliver aktuelt.

Så det er med andre ord bare med at følge bloggen på e-mail og sociale medier 🙂

Færdselsregler i Tyskland

I Tyskland kører folk ordentligt, hensynsfuldt og efter reglerne.

Autobahn, motorvej, er de vigtigste forskelle i forhold til de danske færdselsregler  hastighedsgrænser og vigepligt.

  • Hastighedsgrænsen på Autobahn er tydeligt skiltet. Og tages seriøst. Alle andre steder på Autobahn er der fri hastighed, og det går stærkt for nogle. Derfor tager man det seriøst med at holde til højre, ikke noget med at ligge og luske i midtersporet som på Sjælland
  • Du har vigepligt ved tilkørsel til motorvej og ikke fletteregel, som vi kender det i Danmark. Det betyder, at bilen foran dig på rampen kan finde på at bremse, fordi der ikke er plads til at køre ind på motorvejen, og det kan betyde, at ham der allerede kører på motorvejen ikke giver plads
  • “Rettungsgasse”: Ved langsom kørsel trækker alle biler ud til siden, så der dannes en redningskorridor mellem vognbanerne

Parkering i Berlin

Tysk P-skive

P-skive skal være godkendt i Tyskland, og det er ikke den samme som i Danmark. Du kan se sidst på siden, hvordan du bestiller en tysk P-skive.

P-regler i Berlin

Jeg ved af erfaring, at der ikke er tilladt at parkere i venstre side af vejen imod færdselsretningen – heller ikke i mindre gader.

Øvrige regler er som i Danmark, og skiltningen plejer at være tydelig.

Parkeringszoner i Berlin

Dele af Berlin har parkeringszoner, som du kan finde på dette oversigtskort.

Du kan søge helt ned på, hvad der gælder for hver enkelt gade ved at klikke på kortet.

Du kan betale for parkering med en række forskellige apps. På smartparking kan du se en oversigt over hvilke apps, der gælder i Berlin og alle andre tyske byer. En række af disse kan også anvendes derhjemme, f.eks. EasyPark.

Annonce – artiklen fortsætter efter annoncen

Parkeringspladser og parkeringshuse

Tjek adresser og find nærmeste p-hus eller p-plads på https://viz.berlin.de/verkehr-in-berlin/parken/

Miljøzone og miljømærkat i Berlin og andre tyske byer

Hvis du skal køre eller parkere inden for S-Bahnring i Berlin, hvilket er klart størstedelen af det, der er interessant at besøge i Berlin, skal du have et miljømærkat.

Som udgangspunkt kan alle benzinbiler med katalysator fra 1993 og fremefter blive godkendt, mens det for dieselbiler kun er muligt for biler fra 2006 eller nyere med partikelfilter.

I Berlin arbejder man med at fjerne dieselbiler fra visse gader, læs mere i afsnittet neden for om dieselbiler.

Mærkatet har ingen udløbsdato og skal altså først fornys, når man skifter bil – eller forrude.

I bil til Berlin miljømærke parkering

Der er tydeligt skiltet med miljøzonen, både før motorvejsafkørsler og hvor zonen passeres på gader og veje.

Biler med invalideskilt og biler, der er ældre end 30 år gamle, er undtaget fra reglerne om miljømærkat. Medbring behørig dokumentation. Motorcykler er heller ikke omfattet.

Bøden for ikke at have styr på miljøzone og mærkat er for tiden € 80.

Miljømærket er det samme til alle tyske byer med miljøzone, og du kan se nederst på siden, hvordan du bestiller mærkatet hos FDM.

Forbud mod dieselbiler i Berlin?

Det har fyldt en del i medierne, at Tyskland har tilladt byer at indføre forbud mod dieselbiler.

Og helt forbudt er dieselbiler altså ikke.

Dieselbiler vil fremover skulle opfylde Euro6-normen, og det vil i praksis sige, at de er nyere end 2014 eller 2015.  Forbuddet kommer altså til at gælde mange dieselbiler, der frem til 2014 eller 2015 har været populære i Danmark.

Du kan se nederst på siden, hvordan du bestiller et godkendt miljømærkat hos FDM.

Planer om Blå Zoner i Berlin

For visse centrale gader i Berlin kan der desuden – afhængig af forureningen – indføres den midlertidige begrænsning, at der alene er adgang for dieselbiler med blåt miljømærke.

I Berlin kan forbuddet gælde for en række centrale gader. Den aktuelle status for forbudszonerne er markeret på kortet ovenfor. Du kan klikke på kortet og zoome ind på de enkelte bydele og gader og se den aktuelle status.

Du kan læse mere om dielselforbud og blå miljøzone på www.blaue-plakette.de

Elbiler i Berlin

Elbil og hybridbil skal have et mærkat i forruden som alle andre biler.

Miljøzone reglerne gælder nemlig også for elbiler og for hybridbiler. De er klassificeret efter miljøpåvirkning.

En elbil kan således sagtens få blåt mærkat og må køre alle steder. Hybridbiler, der lever op til euro-norm 6 kan også få blåt mærkat, øvrige hybridbiler får grønt mærkat.

E-mærkat til elbiler og hybridbiler

Tysk-indregistrerede elbiler og hybridbiler får lokale fordele med mulighed for blandt andet gratis parkering. For at få glæde af disse fordele skal udenlandsk indregistrerede køretøjer have et E-mærkat.

E-mærkatet har intet med miljømærkatet at gøre. E-mærkatet skal placeres i bagruden.

Et E-mærkat koster 249 kr. hos FDM og købes på www.fdmshop.dk

Specielle tyske færdselsregler

Et par særlige regler:

  • Promillegrænsen for bilister under 21 år er 0
  • Vinterdæk er påbudt, når der er sne på vejene. Det er derfor et godt råd at køre med vinterdæk om vinteren i Tyskland
  • Man skal køre med fastspændt fodtøj. Ingen bare tæer, strømpesokker, sandaler, pumps, træsko eller løstsiddende sneakers

Mere info og bestilling

Færdselsreglerne i Tyskland er nærmere beskrevet på FDM’s hjemmeside.

Du kan læse mere om og købe miljømærkat på www.umwelt-plakette.de, www.fdmshop.dk eller www.applusbilsyn.dk

Du kan læse om dieselbiler i Berlin og blå miljøzone på www.blaue-plakette.de

Du kan downloade din egen tyske p-skive på Tysklands Råd for Sikker Trafik, dvr.de

Læs mere om Berlin

U-Bahn Berlin - Berlinblog.dk
Offentlig transport i Berlin

oranienburg-76277_640
Udflugter fra Berlin

Gør et fund på loppemarked i Berlin - Berlinblog.dk
Loppemarkeder i Berlin

Stasi fængslet i Hohenschönhausen
Besøg STASI Fængslet

Book dit Berlin Welcome Card

Annonce

Book din transportbillet hjemmefra, så du slipper for kø ved automaten

En rigtig billig måde at komme rundt i Berlin er BerlinWelcomeCard med transport rundt i Berlin og en række rabatter på adgang til museer og attraktioner.

Få inspiration til din tur og følg Berlinblog.dk

Du kan læse mere om at planlægge din tur til Berlin. 

Du kan finde inspiration til din tur til Berlin på Berlinblog.dk og ved at følge os på email eller på facebook, twitter, instagram og pinterest.

Rigtig god fornøjelse 🙂

9 thoughts on “I bil til Berlin?

  • Hvilke fordele giver e-mærket i Berlin?

    Vh. Per

    Besvar
    • Hej Per, hvis jeg forstår det rigtigt, så giver e-mærket dig adgang til at parkere på pladser, der er reserveret til “Elektrofahrzeuge”.

      Besvar
  • Hej, har en diesel fra 2014 euronorm 5. Som jeg forstår er den forsat tilladt i Berlin mitte med et grønt markat. Er der korrekt?

    Besvar
      • Tak. Den er godkendt på applus. Og bestilt. 😊Som jeg forstår var euro 5 og ældre forbudt fra 2019 men det blev ophævet af forbundsregeringen i 2021. Det er ikke videre turistvenligt. 😏. Og det er heller ikke nemt at finde entydig svar. Ka godt leve med at man skal betale for at køre ind i byen men gør der nu nemt at forstå.

  • Købte miljø- og E-mærke ved FDM for 374 dkk ~ 50 €

    Besvar
  • Hej 🙂

    Vi skal til Berlin i december, i bil. Vi har en helt almindelig gammeldags klistermærke p-skive i vores bil. Er det okay til Berlin eller hvad er det for en der skal bruges? Synes ikke jeg kan se inde på FDM hvilke der er godkendte og hvilke der ikke er.

    Besvar

Leave a Reply to Berlinblog.dkCancel reply