Efter Berlinmurens fald

Tysklands nationaldag, dagen for Tysklands genforening, Tag der Deutschen Einheit

Tyskland blev genforenet den 3. oktober 1990. Dagen for Tysklands genforening, Tag der Deutschen Einheit, er nu Tysklands nationaldag og helligdag.

Her er lidt om baggrunden, om hvordan det er gået med Tysklands genforening og om fejringen af dagen i Berlin.

For dig, der gerne vil læse mere, har jeg indsat links til et par uddybende blogpost undervejs i teksten.

God læselyst 🙂

Den historiske baggrund – Østblokkens reformering og opløsning

Tyskland blev som en del af fredsaftalen ved 2. verdenskrigs afslutning delt i Østtyskland (DDR) kontrolleret af Sovjet og Vesttyskland (BRD) kontrolleret af Frankrig, England og USA. Tilsvarende blev Berlin delt i Østberlin og Vestberlin.

Under Den Kolde Krig blev forholdet mellem Øst og Vest anspændt. I 1961 lukkede DDR sine grænser og murede Vestberlin inde bag Berlinmuren.

I midten af 1980’erne indførte Sovjets leder, Mikhail Gorbatjov, en mere åben og reformvenlig politik, Glastnost og Perestrojka, hvilket også omfattede Polen og Ungarn og Østtyskland.

Berlinmurens fald den 9. november 1989

Det ellers lukkede DDR-styre fik ved en fejl annonceret lempelse af et meget forhadt udrejseforbud, og efter at have set det på TV strømmede titusindvis af mennesker på gaden. I første omgang ville de med egne øjne se, om grænsen var åben – dernæst ville de også prøve turen over. Men grænsebommene var nede, og demonstranterne råbte taktfast “Tor auf! Tor auf!”. Luk porten op. Presset fra de enorme menneskemængder fik til sidst DDR-grænsevagterne til at åbne grænsen, og de strømmede i tusindvis ind i Vestberlin, mens vestberlinere tog den modsatte tur. TV-klip med øst- og vesttyskere, der omfavner hinanden gik verden rundt.

Det var ikke denne aften, Berlinmuren faldt, men den ændrede stemningen og forventningerne.

Første frie valg og genforeningen

Den ændrede stemning fik DDR-styret til at afholde det første frie valg til Volkskammer den 18. marts 1990. For første gang kunne der opstilles flere partier, og det Vesttyske CDU var opstillet og gik til valg på en hurtig genforening af Øst- og Vesttyskland. Vesttyskland havde allerede i 1949 bestemmelser om en genforening indskrevet i sin forfatning.

CDU vandt valget og i løbet af sommeren 1990 blev genforeningen forberedt og vedtaget i september måned.

Tysklands genforening

Blandt betingelserne i genforeningen var, at Berlin skulle være hovedstad, at den hidtidige vesttyske forfatning skulle være gældende, og at genforeningen skulle ske ved optagelse af det tidligere DDR som nye forbundsstater i Forbundsrepublikken Tyskland, således at DDR ophørte med at eksistere.

Tyskland blev genforenet den 3. oktober 1990, og dagen, Tag der Deutschen Einheit er nu Tysklands nationaldag.

Selvom Berlin formelt var Tysklands hovedstad fra 1990, blev vigtige funktioner som regeringen først flyttet hertil fra Bonn i 1999 – og selv Bundeskanslerfunktionen så sent som i 2001.

Spor af genforeningen i dag

Som en del af  genforeningen og beslutningen om at flytte hovedstaden tilbage til Berlin blev tidligere DDR-bygninger fjernet, eksempelvis Palast der Republik, som rummede det Østtyske parlament, Volkskammer.

Berlinmurens forløb er tydeligt markeret i gadebilledet, og ved den tidligere grænse mellem Øst- Vesttyskland er der opsat skilte med Innerdeutsche Grenze.

Men hvor sporene af Tysklands deling er til at få øje på, er det sværere at se sporene af genforeningen.

Berlin har allerede opkaldt en plads efter Berlinmurens fald, Platz des 9. November 1989, men der er endnu ingen pladser eller gader opkaldt efter genforeningen.

Bundestag besluttede i 2007 at opføre et mindesmærke for Deutsche Einheit i Berlin. Ideen fik ikke folkelig opbakning og er endnu ikke gennemført.

Stadig store forskelle mellem øst og vest

Trods genforening er der stadig forskelle i det tidligere delte Tyskland. Forskellene i holdninger mellem øst- og vestberlinerne kan f.eks. ses i afstemningsresultater.

Det er selvfølgelig meget forsimplet, men eksemplet viser et skræmmende billede af, at Berlin på visse punkter fortsat er delt, netop hvor Berlinmuren stod.

I det hele taget synes genforeningen ikke helt at ligne de varme omfavnelser fra 9. november 1989.

Som det fremgår af sammenligningen ovenfor, ser det ikke ud til, at forskellene udlignes over tid, men måske tværtimod har en tendens til at blive stærkere.

Noget i fortiden holder ved

De politiske forskelle ses ofte forklaret ved en stigende reaktion på, at visse befolkningsgrupper i det tidligere DDR oplevede at blive svigtet og ikke rigtig fik noget ud af Tysklands genforening.

Det virker også mærkeligt med nutidens øjne at forestille sig den omstilling, de tidligere østtyske arbejdspladser har skulle omstilles til. De største virksomheder blev solgt til vesttyske foretagender, og omstillingen blev i høj grad overladt til de frie markedskræfter – uden nogen form for omstillings- eller tilvænningstid.

Der er en lang række sociale, økonomiske og kulturelle forskelle, som fortsat kan ses i forskellige familiemønstre, materielle standarder og arbejdsforhold. Arbejdsløsheden er f.eks. visse steder i det tidligere DDR mere end dobbelt så høj som i resten af Tyskland.

Hvis målet er et sammenhængende genforenet Tyskland, er der med andre ord et stykke vej endnu.

Fejring af Tysklands genforening og Genforeningsdagen

Tag der Deutschen Einheit er helligdag og butikker holder lukket.

Der er markeder flere steder i Berlin, og dagen markeres med fest ved Platz der Republik ved Rigsdagsbygningen og ved Brandenburger Tor.

I Berlin er der lagt op til fejring af den tyske genforening.

Bystyret i Berlin har lavet denne video som optakt til festlighederne fra den 1. til den 3. oktober 2018.

Du kan læse mere om arrangementet på www.Berlin.de.