Når man står på Potsdamer Platz og ser på et par rester af muren kan det være svært at forestille sig, hvordan muren har delt byen. Berlinmuren var – udover en fysisk adskillelse af Øst- og Vestberlin – en del af den stærkt bevogtede grænse mellem Øst- og Vesttyskland, og dermed den synlige del af Europas deling. Muren har holdt berlinere adskilt, præget den kolde krig og dermed generationers frygt for atomkrig, men samtidig også inspireret til billedkunst, graffiti, film og musik.

Berlin – den delte by

Berlin var i 28 år fra 1961 til 1989 delt af Berlinmuren. For nogen en masse beton med graffiti, for andre symbolet på den kolde krig, for de der boede i byen berøvelse af bevægelsesfrihed og kontakt med venner og familie på den anden side af muren, og to adskilte byer, samfund og befolkning, der udviklede sig forskelligt.

Berlin delte skæbne med resten af Tyskland, der var delt i to af en 1378 km grænse, hvoraf grænsen rundt om Vestberlin udgjorde 167 km. På den ene side Vesttyskland, som efter genopbygning efter krigen udviklede sig i kapitalistisk retning, på den anden side Østtyskland, som med et kommunistisk etpartisystem udviklede sig til et diktatur.

Historisk baggrund

For at forstå baggrunden må vi et stykke tilbage i historien.

Konflikten, som førte til Murens opførelse, går tilbage til 2. verdenskrigs afslutning. Faktisk blev der allerede i 1943 indgået aftale om Tysklands deling mellem England, Frankrig og USA. I 1944 på Jalta konferencen og efterfølgende i London blev det formelt aftalt mellem England, Sovjetunionen og USA, at dele Tyskland og Berlin, og at begge dele efter en besejring skulle kontrolleres af sejrsmagterne.

Sovjetterne kom først til Berlin, hvilket fik stor bedtydning for aftalen om byens deling.

Detaljerne om delingen blev aftalt mellem England, Sovjet og USA i Potsdam 1945 på vegne af de fire sejrsmagter, Sovjetunionen, England, Frankrig og USA. Byen blev delt i 4 zoner, og det blev aftalt at byen skulle styres i enighed mellem de fire sejrsmagter. En aftale, hvor det sidenhen skulle vise sig, der ikke var enighed om, hvordan den skulle udføres.

Sovjet kontrollerede østsektoren, hvor også Berlin er beliggende, og da man ønskede en genopbygning uafhængigt af de øvrige sejrsmagter, blev det uden at anerkende den amerikanske økonomiske hjælp, først kendt som Truman-doktrinen og fra 1947 bedre kendt som Marshall-hjælpen.

Allerede i 1946 var forskellene så markante, at Sovjet besluttede at vanskeliggøre passage af grænserne. USA ville have bragt et Vesttyskland på fode og undgå en kommunistisk stat, og Sovjet ønskede vestmagterne sat uden for indflydelse. I 1948 indførtes D-marken, og da vestmagterne indførte den som officielt betalingsmiddel i Berlin, svarede Sovjet med en total lukning af grænserne. Berlin, som ligger 175 km inde i Østtyskland var belejret, og forsyninger var kun mulige via en luftbro. Belejringen varede knap et år fra juni 1948 til maj 1949, og skabte et stærkt bånd mellem Vestberlin, Vesttyskland og USA.

I 1949 dannedes republikken DDR som en totalitær étpartistat, et kommunistisk diktatur med hovedstaden Berlin, og samme år etableres Forbundsrepublikken Vesttyskland med hovedstaden Bonn.

Vesttyskland var fuld af anger over nazitidens rædsler, og havde travlt med at etablere gode forhold til USA og Vesteuropa.

Det stærkt kommunistiske Østtyskland førte en hård politik isoleret fra vesten, opbygningen gik langsom og de økonomiske forhold var trange, hvilket førte til udvandring af mere end 3 millioner indbyggere de første 12 år.

DDR-borgere, som ønskede at rejse fra DDR til Vesttyskland, skulle have tilladelse, mens der var fri bevægelighed i Berlin. Det betød, at DDR-borgere frit kunne rejse ind i Vestberlin og derfra videre til resten af Vesttyskland.

Grænsen lukkes

Berlin lå isoleret inde midt i DDR, 175 km fra grænsen til Vesttyskland. Vestberlin kom til at spille flere roller: et vestligt ”udstillingsvindue” i østblokken, en magtdemonstration mellem øst og vest, og en provokation af DDR-styret og østblokken.

Den sovjetiske leder Krustjov stillede i 1958 et ultimatum til vestmagterne om at forlade Berlin og lade byen blive østtysk.

Siden byens deling havde der været kontrolposter ved østgrænserne. Natten mellem den 12. og 13. august 1961 blev grænserne definitivt lukket med opsætning af barrierer, ståltrådshegn og pigtråd, som dannede en godt 150 km ring om Vestberlin. Det hele skete under bevogtning af DDR militærstyrker.

Datoen er næppe tilfældigt valgt. Det var midt i sommerferien med mange bortrejste, og det var natten mellem lørdag og søndag, hvor kun få var på arbejde på den anden side.

Lukning af grænserne skulle stoppe udvandringen og sikre den planøkonomiske udvikling i Østberlin. Den officielle begrundelse for muren var at beskytte mod fascismen.

Grænserne var lukket for passage, og først i slutningen af 1963 tillades vestberlinere at tage på endagsbesøg Østberlin på helligdage.

Murens konstruktion

Frem til november 1961 bestod muren af ståltråds- eller pigtrådshegn. I november 1961 blev der bygget en egentlig mur, som op gennem 1960’erne blev udbygget med baglandsmur, vagttårne og lyskastere. Først i 1970’erne blev den 3,5 meter høje betonmur med vandretliggende betonrør øverst opsat. Muren blev udbygget som et reelt fæstningsanlæg, og stort set alt mellem muren og baglandsmuren blev fjernet. Mellem murene var der opsat automatskydningsanlæg, og der var anlagt en særlig vej til patruljering.

Ved grænseovergangen i Friedrichstrasse blev der bygget en egentlig grænsestation, der over for vestmagterne skulle illudere en moderne grænsestation til trods for at udrejse kun i meget begrænset omfang var tilladt.

Den kolde krig

Østblokken var sikker på, at politikken bare skulle skærpes, og at vestmagterne var fascistisk stemte. Samtidig var østblokken på visse punkter førende i våben- og rumkapløb med bl.a. brintbomben og Sputnik. Som et symbol på fremskridt og teknisk overlegenhed opførte Østberlin Fjernsynstårnet som et yderst moderne 368 meter højt betontårn. Selv i dag et imponerende værk, der er et besøg værd.

Vestmagterne modsatte sig – anført af USA – enhver form for kommunistiske træk i Europa eller andre steder på kloden, og østblokkens ledende stat, Sovjetunionen, nedkæmpede hårdhændet de folkelige opstande i Budapest i 1958. DDR-styret foretog selv sit overgreb mod befolkningen og nedkæmpede protester i Østberlin i 1953.

En optrapning af konflikten fandt sted i oktober 1961, hvor Sovjet beordrede panserkøretøjer linet op ved grænsen i Friedrichstrasse. USA havde i april 1961 haft et mislykkedes forsøg på at invadere Cuba, og svarede i Berlin igen på de sovjetiske panserkøretøjers opstilling ved at opstille et tilsvarende batteri på sin side af grænsen ved Checkpoint Charlie. Hele verden holdt vejret, mens stormagterne spillede med musklerne. Historisk dokumentation har efterfølgende vist, at begge landes militær havde fornødne ordrer til at skyde. Heldigvis mødtes præsident Kennedy og partisekretær Krustjov til forsoning, og efter 16 timers konfrontation kunne kampvognene stilles på plads igen.

Verden oplevede året efter, i oktober 1962, endnu en konflikt mellem de to stormagter med Cubakrisen, hvor USA opdagede, at Sovjet var i færd med at opstille raketter på Cuba.

Den kolde krig betegner det anspændte forhold mellem USA og Sovjetunionen. En krig, hvor der aldrig blev løsnet et skud, men som flere gange var tæt på – som ovenfor beskrevet under Berlinkonflikten og Cubakrisen – og som først afsluttedes med murens fald november 1989.

Flugt over muren

Afgrænsning af menneskets frihed skaber frihedstrang, og en treenhalv meter høj mur skaber flugtforsøg. Således er der allerede under murens opførelse dokumentation for østtyskere, der tager flugten ind i Vestberlin. Muren blev opført for at dæmme op for udvandringen fra øst mod vest, og muren bremsede effektivt denne.

Ikke desto mindre er det gennem årene lykkedes over 5.000 østtyskere at flygte, herunder via fantasifulde og modige konstruktioner som varmluftballoner, svævebaner, hjemmebyggede ubåde, tunneler eller skjult i biler.

Haus am Checkpoint Charlie har siden sin åbning i oktober 1962 dokumenteret det urimelig i at adskille folk og by med en mur og de mange flugtforsøg. Uden for museet fortæller udstillingen på posters langs vejen om historien med Berlins deling, murens opførelse, grænsernes bevogtning og murens fald.

Frem til 2005 var der langs floden Spree bag Rigsdagsbygningen opsat kors til minde om personer, der omkom langs muren. Korsene var oprindeligt opsat ved det sted langs muren, hvor offeret var faldet, men blev allerede tidligt samlet, så der var ét sted til minde om de faldne. Korsene blev nedtaget i forbindelse med renoveringsprojekterne og opbygning af den nye regeringsbydel og opførelsen af Band des Bundes med bl.a. Bundeskanzleramt, og flyttet om på den anden side af Rigsdagsbygningen mod Tiergarten.

“Berlinmurens fald” henviser ofte til datoen 9. november 1989. Men var det nu også den dag, “muren faldt”? Jeg kan i hvert fald huske, den stadig stod der i 1990.

Berlinmurens fald skal ses i en historisk sammenhæng med Østblokkens åbning mod vest, Tysklands genforening og endelig Den Kolde Krigs afslutning.

Østblokken opløsning

Siden 1985 forsøgte Sovjets leder, Mikhail Gorbatjov, sig med en mere åben og reformvenlig politik, Glastnost og Perestrojka. Polen og Ungarn gik forrest i tilnærmelsen til Vesteuropa. I Rumanien strittede statschefen, Nicolae Ceausescu imod og blev henrettet i december 1989. Gorbatjov manede DDR til besindighed og søge reformationens vej.

9. november 1989

DDR-styret havde forberedt en udmelding om at ville lempe udrejseforbuddet. Efter et meget dårligt forberedt og TV-transmitteret pressemøde får Østberlins borgere det – fejlagtige – indtryk, at der er fri udrejse fra nu af, hvilket får titusindvis af mennesker på gaden. I første omgang vil de med egne øjne se at passage af grænsen er mulig, dernæst vil de også prøve turen over. Men grænsebommene er nede, og demonstranterne råber taktfast “Tor auf! Tor auf!”. Luk porten op. Presset fra de enorme menneskemængder får til sidst DDR-grænsevagterne til at åbne grænsen, og de strømmer i tusindvis ind i Vestberlin, mens vestberlinere tager den modsatte tur. TV-klip med øst- og vesttyskere, der omfavner hinanden går verden rundt.

Det var ikke denne aften Berlinmuren faldt, men det ændrede stemningen og forventningerne.

Første frie valg

Den 18. marts 1990 afholdt DDR valg til Volkskammer. For første gang kunne der opstilles flere partier, og det Vesttyske CDU var opstillet og gik til valg på en hurtig genforening af Øst- og Vesttyskland. Vesttyskland havde allerede i 1949 bestemmelser om en genforning indskrevet i sin forfatning. CDU vandt valget og i løbet af sommeren 1990 blev genforningen forberedt og vedtaget. Tyskland blev genforenet den 3. oktober 1990.

Efterspillet  – retsopgørene

I løbet af 1990 og 1991 blev en række DDR-love, der gav politikere og embedmænd retslig immunitet, ophævet og de kunne nu retsforfølges for forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelse af internationale retsnormer, som DDR officielt havde tilrådt.  Ejendomme, virksomheder og formuer skulle gives tilbage til de retlige indehavere, hvilket efter mere end 40 års kommunisme – og de forudgående nazistiske år – var en meget omfattende proces.

Det genforenede Tyskland er medlem af Nato, og Rusland afviklede sin militære tilstedeværelse i Tyskland fra 1991 og frem til 1994.

Spor af muren dag

Berlinmurens forløb er mange steder i Berlin markeret i vej- og fortovsbelægningen. Murens historie, konstruktion, betydning og de mange skæbnesvangre flugtforsøg kan ses i Haus am Checkpoint Charlie og Dokumentationscentret i Bernauerstrasse.

Berlinmuren stod fra august 1961 til november 1989. Det er længe siden, den blev revet ned, men du kan stadig se rester af Berlinmuren, dens forløb er markeret hele vejen igennem byen, og den har haft rigtig stor betydning for udvikling af Berlin.

Her er lidt om, hvor du kan se det, der er tilbage af den dengang så forhadte Berlinmur.

Den turistede – resterne af muren på Potsdamer Platz

Postdamer Platz blev stærkt beskadiget under 2. verdenskrig og lå hen i ruiner i årene efter. Grænsen mellem øst og vest gik lige i den vestlige kant af pladsen, og som følge af en stadig mere isolerende holdning fra DDR blev bygningerne omkring pladsen ikke genopbygget. Tværtimod blev de resterende bygninger fjernet for at give plads til yderligere bevogtning af grænsen.

Hen over Postdamer Platz løber en stribe af brosten igennem fortovs- og vejbelægning hvor muren stod.

På pladsen lige ved trappen til stationen står langs denne markering nogle bevarede stykker af den originale Berlinmur. Fotos og plancher fortæller fakta og om murens historie.

Den informative – Bernauerstrasse

Dokumentationscentret om Berlinmuren er bestemt et besøg værd.

„In Erinnerung an die Teilung der Stadt vom 13. August 1961 bis 9. November 1989 und dem Gedenken an die Opfer kommunistischer Gewaltherrschaft“

“I erindring om byens deling fra 13. august 1961 til 9. november 1989 og til minde om ofrene for det kommunistiske tyranni” står der på et stykke af muren, der er bevaret, så man kan se murens konstruktion med vagttårn, overvågningsudstyr, vej til patruljering og løbegange til hunde.

Netop hvor muren blev opført lå der en beskadiget kirke, som DDR-styret i 1985 forlangte bortsprængt til fordel for sikkerheden langs muren. Kirche der Versöhnung, Forsoningens Kirke.

Og der var her i Bernauerstrasse den 19-årige DDR-grænsevagt Conrad Schumann 15. august 1961 tog tilløb, smed sit gevær og sprang over pigtrådshegnet ind i friheden i Vestberlin. Flugten blev fulgt af pressen og Conrad Schumanns spring er et kendt foto fra den kolde krig.

Du kan læse meget om Berlinmuren på Berlinblog.dk, men du ved ikke noget, før du har besøgt dokumentationscentret i Bernauerstrasse.

Den sjældne: Det sidste vagttårn, Kreuzberg/Treptow

Grænsen gik  langs kanalen, der skiller Görlitzer Park fra Treptow, og inde på plænen lige over for Arena står et vagttårn, der i dag bruges til kunst- og fotoudstillinger.

Den  kendte  – Check Point Charlie

Ikke til at komme uden om, når vi taler om Berlinmuren og dens historie. Udstillingen starter allerede før man kommer ind: På gaden fortæller fotostater om optakten til og baggrunden for Berlins deling og den kolde krig. Museet er spækket med historier om murens ofre og om både vellykkede og tragiske flugtforsøg.

Museet åbnede i oktober 1962 da Berlinmuren var kun et år gammel. Museet startede i en 2-værelses lejlighed over for den netop opførte Berlinmur, og allerede i 1963 flyttede museet til den nuværende adresse. Stifteren, Dr. Rainer Hildebrandt, dedikerede sit liv til kampen mod det umenneskelige, først mod Hitler, sidenhen mod kommunismen. Hildebrandt døde i 2005 og museet drives i dag af hans enke.

Der hvor det skete

Om aftenen den 9. november 1989 blev presset på grænseovergangene så stort, at en vagthavende ved grænseovergangen i Bornholmerstrasse besluttede sig for midlertidigt at åbne grænsebommen. Dermed skrev Harald Jäger sig ind i historien som manden, der åbnede muren.

Den kunstneriske – East Side Gallery

I dag flokkes turister om East Side Gallery, verdens længste udendørs galleri, et kunstværk, som blev udført i 1990 og renoveret i 2009. Her på bagsiden af muren var der før 1990 ikke et penselstrøg i noget som helst andet end den officielle hvide farve, muren havde, men som en markering af murens fald inviterede Berlin en række internationale kunstnere til at udsmykke den tidligere så forhadte mur.

East Side Gallery blev fredet i 2013 efter en del postyr efter en entreprenør flyttede et par af de udsmykkede mur-sektioner for at give adgang til en byggeplads langs muren.

Den festlige – Mauerpark

Umiddelbart efter Berlinmurens fald opstod ideen med at skabe et grønt bånd gennem Berlin hvor muren havde delt byen. Det lykkedes stort set kun et sted, nemlig i det tæt bebyggede Prenzlauerberg. Ethvert tiltag til at ændre ved parken endsige overvejelser om et bygge lidt i kanten er indtil videre blevet droppet efter store folkelige protester.

Mauerpark har kæmpe  loppemarked hver lørdag fra 8 – 18, og hver søndag i sommerhalvåret (+/-) kan man høre karaoke i Mauerpark. Joe Hatchiban fra Dublin kommer på sin orange budcykel ombygget til formålet med et gedigent lydanlæg og sørger for underholdning fra amfiscenen.

Den dovne: wikipedia

Berlinmuren blev opført den 13. august 1961, officielt for at holde fascismen ude, uofficielt for at hindre DDR-borgerne i at forlade DDR.

Muren faldt den 9. november 1989; det vil sige, bommen ved grænseovergangen i Bornholmerstrasse blev kortvarigt åbnet. DDRs første frie valg i marts 1990 gav et flertal til CDU, der var gået til valg på en tysk genforening, og denne blev gennemført 3. oktober 1990. Det meste af Berlinmuren blev revet ned i løbet af 1989-90.

Den for motionister: cykelrute langs muren

Muren er markeret i vejbelægning, fortove mv. og der er – især uden for bymidten – opsat skilte, så man kan følge de 156 km igennem og rundt om Berlin.

For supermotionisten: Hele turen gennem det engang delte Tyskland

Grænsen mellem Øst- og Vesttyskland var 1.393 km lang, så kom bare frisk i sadlen.

Berlinmurens Historie: Den Kolde Krig
Berlinmurens Historie: Berlinmurens Fald