Markthalle 9

Markthalle – Berlins torvehaller

Jeg kan rigtig godt lide at opleve Berlin gennem byens mange street food markeder. Her er stemning, nogen gange underholdning – og jeg får stillet både nysgerrighed og lækkersult.

I slutningen af 1800-tallet blev der bygget 14 Markthalle, torvehaller, rundt om i Berlin til at komme de uhensigtmæssige og især uhygieniske forhold for fødevarehandel til livs og sikre fortsat forsyning af de enkelte dele af byen med friske varer

Vi har besøgt Markthalle IX, X og XI – og mon ikke vi følger op med flere, når vi næste gang kommer forbi.

Markthalle 9, Kreuzberg

Markthalle Neun. Markthalle - Berlins torvehaller

Markthalle 9 er fra 1891 og bygget som en torvehal, som skulle forsyne denne del af Kreuzberg med friske fødevarer. Torsdag, fredag og lørdag er her street food marked med mad, øl og vin. Udover street food er her også mindre forretninger, der sælger et stort udbud af fødevarespecialiteter til at tage med hjem.

Det er efterhånden blevet et kendt og besøgt sted, så det gælder om ikke at ramme det allertravleste tidspunkt. Maden er spændende, og her kan findes både lokale og udenlandske specialiteter.

En gang om måneden er her Breakfast & Vinyl Market med morgenmad og LP- og singleplade marked.

Markthalle 9
Eisenbahnstrasse 42-43, Kreuzberg

Åbent:  Torsdag – Street Food Thursday kl. 17-22
Fredag kl. 12-20
Lørdag kl. 10-18

Arminiusmarkthalle, Moabit

Arminiusmarkthalle. Markthalle - Berlins torvehaller

Hallen er bygget i 1890-91 som Markthalle X, den tiende af de 14 markedshaller i Berlin, og den skulle forsyne bydelen Moabit med friske varer. Hallen blev genåbnet i 2010 som Arminiusmarkthalle med madboder og små barer med specialiteter og lækkerier.

Stemningen er hyggelig, og der er masser af specialiteter og lækre varer. I den ene del af hallen er der små og store cafeområder med rigtig god mad og/eller mulighed for at hænge ud i en af barerne. Fedt.

Arminiusmarkthalle
Arminiusstrasse 2, Moabit

Åbent:  Små forretninger mandag-lørdag kl. 10-20
Madboder mandag-lørdag kl. 12-22 (køkkenerne lukker kl 21)

Marheineke Markthalle, Kreuzberg

Markheineke Markthalle. Markthalle - Berlins torvehaller

Markthalle XI er opført i 1891-92. Hallen blev desværre bygget væsentligt om i 1950’ernes Vestberlin, hvor den gamle hal ikke blev skånet. Et par større renoveringer fra slutningen af 1990’erne har ført noget af Marheinekehalles facade tilbage, og i slutningen af 2007 åbnede hallen med et mere gourmetagtigt koncept, dog stadig til absolut rimelige priser.

Det kan godt være, Marheineke Markthalle ikke har helt samme ydre charme som de øvrige, bedre bevarede Markthalle, men det opvejes af udbudet af lækre små spisesteder. Man sidder fint ved boderne, og maden er rigtig lækker.

Marheineke Markthalle 
Marheinekeplatz 15, Kreuzberg

Åbent:  Mandag-fredag kl. 8-20
Lørdag kl. 8-18

Reklamer

Efterårsferie i Berlin

I efterårsferien er der rigtig mange danskere i Berlin. Hvis du gerne vil gå egne vegne og opleve noget selv uden alt for mange danskere og andre turister, skal du derfor nok gøre alt andet, end diverse guides og Berlinblog.dk anbefaler 🙂

Men du skal naturligvis ikke snydes for lidt inspiration:

Berlinmuren

Eastside Gallery

Efterårets helt store tema kan sagtens være Berlinmuren. Jeg har tidligere blogget om murens fald, se 25-års jubilæum for Berlinmurens fald.
Vil du gerne opleve mere Berlinmur og murens historie er Mauerpark, Eastside Gallery og dokumentationscentret i Bernauerstrasse et par gode bud. Læs mere om Berlinmuren

Shopping

Shopping i Berlin

Står den på shopping i løbet af efterårsferien i Berlin er her en guide til forskellige shoppingområder.

Øl

Hofbrau Berlin

Hvis vejret er til det, så er er en Biergarten altid et besøg værd.

Oktoberfest

Oktoberfest

Fra 22. september til 15. oktober kan du opleve Oktoberfest i Berlin

Loppemarkeder

Loppemarked i Berlin

Berlin er fyldt med loppemarkeder, som med deres helt særlige stemning gør dem et besøg værd. Min favorit er Mauerpark, som har et kæmpe marked hver søndag fra kl. 8 – 18.

Festival of Lights

Festival of Lights Berlin

Fra 6. til 15. oktober kan du se Festival of Lights med laserprojektioner af kunstværker på bygninger og seværdigheder i Berlin. De kan ses på en gåtur rundt i byen. Læs mere om Festival of Lights

Torvehaller og Street Food

Markthalle Neun. Markthalle - Berlins torvehaller

Også madmarkeder er stort i Berlin. En god oplevelse er Markthalle 9 i Kreuzberg, Berlin Village Market på RAW i Friedrichshain eller Winterfeldt Markt i Schöneberg hver lørdag formiddag.

Se på gamle biler

Klassiske biler i Moabit

I en gammel sporvognsremisse i Moabit er der gratis adgang til at se en fantastisk samling af gamle biler. Læs mere om Remisse.

Arrangement i pladebutikker

Vinylbutikker i Berlin

Der er Plattenladenwoche i vinylbutikkerne i Berlin.

Historie

Mythos Germania– Hitlers plan om en verdenshovedstad

Er du til lidt historie-nørderi, så er udstillingen Mythos Germania om Hitlers vision for verdenshovedstadet Germania med dokumentation og originale miniaturemodeller af visionen interessant. Udstillingen vises resten af 2016.

Berlin og David Bowie

pic-bowiewalk-neu

Bowie, Berlin og musik har gensidigt haft en enorm påvirkning. David Bowie kom til Berlin på et spændende og skelsættende tidspunkt, både for Bowie og Berlin. Læs mere om Berlin Bowie Walk

Inspiration til ture fra Berlin

oranienburg-76277_640

Vi har efterhånden lavet en del udflugter fra Berlin, alt fra korte ture i området til byer to-tre timers kørsel derfra. Læs mere om vores udflugter fra Berlin

Hvor kan jeg finde mere?

Savner du et samlet overblik over relevante guides til Berlin, så klik ind på De bedste Berlin Guides.