øl

Sommerens ølfestivaller i Berlin

Berlin har fået et par store craft beer arrangementer, som er værd at kigge nærmere på. Og der er også den kæmpe store Internationale Bierfestival, som i år afholdes for 21. gang. Alle har de det til fælles, at de handler om øl og at de foregår hen over sommeren.

logo_berlin-beer-week_2016

Berlin Beer Week 21.-30. juli 2017

Berlin Beer Week er en craft beer festival, der finder sted på barer og hos mikrobryggerier rundt om i Berlin med det formål at vise, hvad Berlin kan inden for mikrobrygning.
Læs mere om Berlin Beer Week
Berlin Craft Beer Fest 2016

Berlin Craft Beer Fest 29.-30. juli 2017

Berlin Craft Beer Fest er afslutningen på Berlin Beer Week og foregår på RAW i Friedrichshain.
Læs mere om Berlin Craft Beer Fest

1_internationales_berliner_bierfestival

Internationale Berliner Bierfestival 4.-6. august 2017

Verdens længste Biergarten. Godt 2 km af Karl Marx Allee omdannes til Biergarten og med forventeligt op mod 800.000 deltagere. Det skal nok blive fornøjeligt.
Læs mere om Internationale Berliner Bierfestival

 

Internationales Berliner Bierfestival

1_internationales_berliner_bierfestival

I den første weekend i august ombygges et par kilometer af Karl Marx Allee til verdens længste biergarten.

Internationales Berliner Bierfestival afholdes i 2017 for 21. gang, og festen ser ud til at blive større år for år.

cache_2434533720-2

Jeg har endnu selv til gode at deltage i løjerne, men jeg kan forstå, at der – naturligvis – er flittig og tørstig dansk deltagelse af ølentusiaster og Berlinfans.  

Er du ikke i Berlin den første weekend i august, så er der i Berlin både craft beer festivalen Berlin Beer Week og Oktoberfest at vælge imellem.

Internationales Berliner Bierfestival 4. – 6. august 2017
Karl Marx Allee
Bierfestival-berlin.de

Her kan du se billederne fra tidligere år: Bierfestival 2016

Craft beer festivalen Berlin Beer Week

Berlin Beer Week

For tredje år i træk fejrer Berlin Beer Week craft beer festival. I 2017 er det fra 21. – 30. juli.

Mere end 50 virksomheder indenfor craft beer bryggerier, restauranter, barer og musik bidrager med åbent hus hos de deltagende bryggerier, pop up biergartens og beach barer, ølsmagning, mad og musik.

En Berlin Beer Week Beer (nok svært at sige, hvis man har fået for mange af dem) bliver brygget i et samarbejde mellem de lokale Berlin-bryggerier og solgt på hane og flaske under festivalen.

Berlin Beer Week starter med kick off party boat på Spree og release af festivaløllen hos et af de deltagende mikrobryggerier.

Der er altså lagt op til to weekender + ugen imellem til at smage nye og spændende craft beers.

Tjek Berlin Beer Weeks video her:

I forvejen har Berlin den årlige Berlin Internationale Bierfestival den første weekend i august, hvor et par kilometer af Karl Marx Allee ombygges til verdens længste biergarten, ligesom Oktoberfest også er ret stort i Berlin.

Screen Shot 2015-06-03 at 14.18.15

Alle Berlin Beer Week Events i ugens løb er oplistet her.

Du kan læse mere om Berlin Beer Week, tilmelde dig nyhedsbrev og følge dem på facebook via deres hjemeside, www.berlinbeerweek.com.

Oktoberfest

Oktoberfest er en over 200 år gammel ide. Ideen kommer  fra München, hvor festen foregår i to uger på den 42 hektar store festplads, Wiesn, midt i byen. I løbet af Oktoberfesten drikker godt 6 millioner besøgende i alt omkring 7 millioner liter øl (2010 tal). Skål!

Oktoberfest
Foto: Pixabay.com

På pladsen er der opstillet øltelte, det største har plads til flere end 8.000 siddende gæster og minder mere om en stor sportshal end om et telt. Festen er en skøn blanding af bayeriske traditioner inden for øl, mad, musik, tøj og stemning. Om eftermiddagen truttes der løs med traditionel bayerisk musik, og fra kl 18 må der spilles schlagere, popmusik og alt muligt andet.

Oktoberfesten i München foregår de to sidste uger i september og frem til første søndag i oktober. Sådan er der regler for så meget.

Oktoberfesten har efterhånden spredt sig til andre større byer, både i Tyskland og i resten af verden.

I Berlin foregår det flere steder. De to største er på Alexanderplatz og Zentrale Festplatz i nærheden af lufthavnen Tegel.

Jeg har tidligere skrevet om Hofbrau, et lille stykke München i Berlin. Også her er der oktoberfest.

Oktoberfest i Berlin 22. september til 15. Oktober 2017
Oktoberfest i München 16. september – 3. oktober 2017

Vi har også en blogpost om, hvor du kan købe dit outfit til oktoberfest.

Rigtig god fest. Og Prost!

 

På Biergarten i Berlin

Hvad er en Biergarten?

Masser af øl serveret i store krus. En rigtig tysker bestiller sin øl i “mass” (mål) og får serveret en liter ad gangen.

De mest traditionelle Biergarten lever op til rollen som tysk institution med oplevelse af folkelig stemning, tysk musik(!) og tysk mad(!). Snacks i form af Brezel, store saltkringler. “Musik” fra den tyske skuffe, som regel live. Dans. Og/eller sang og bægerklang.

Andre Biergarten byder bare på øl i hyggelige omgivelser.

Det er primært en sommerforteelse, og det er en oplevelse, du bestemt ikke skal snyde dig selv for.

Her kommer en række Biergarten, jeg selv har besøgt med stemningstips og hint om, hvor du kan finde mere info.

Prost!

 

Prater

Prater

Berlins ældste Biergarten ligger i Prenzlauerberg, nærmest i en baggård på Kastanienallee. Stor have med plads til 6-800 gæster og en noget mindre restaurant. I Biergarten er der selvbetjening med bestilling og afhentning af øl og mad i boderne. Maden er måske ikke den bedste, men det er også eneste ulempe, for Prater er et fantastisk sted.

Prater
Kastanienallee 7-9
www.pratergarten.de

Café am Neuen See

Cafe am Neuen See

Hyggelig Biergarten i Tiergarten ned til Neuer See. Med sine velplejede omgivelser, lyskæder i træerne og adgang til at tage en tur på søen i udlejningsrobåde har haven en lidt tivoliagtig stemning. Udover tysk mad serveres også pizza. Her er en perfekt stemning til et par øl en lun sommeraften.

Café am Neuen See
Lichtensteinallee 2
www.cafeamneuensee.de

Schleusenkrug

Schleusenkrug

Schleusenkrug gemmer sig i et hyggeligt hjørne bag Zoo. Også her er der pyntet op med ternede duge og havelamper som i Tivoli, men der er en del øl på kortet, maden er fin. Lige som Café af Neuen See et rigtig skønt sted en lun sommeraften.  

Schleusenkrug
Müller-Breslau-Strasse
www.schleusenkrug.de

Langs Spree

IMG_0231

Der er rart og hyggeligt langs Spree, og CapRivi har fundet et perfekt sted for eftermiddagssolen i Charlottenburg. Her er en del forskellige øl på fad og flaske og et lille udvalg af mad. Skønt sted og fornuftige priser.

CapRivi
Am Spreeboard 9
www.caprivi-berlin.com

BRLO – Biergarten med craft beer

BRLO BRWHOUSE craftbeer

BRLO ligner en blanding af en Biergarten og en byggeplads. Og det er det også.
Men hvor er her fedt med craft beer, street food agtig mad og afslappet stemning. Og er det for koldt til Biergarten, er det muligt at trække inden for i den totalt coole bygning opført af gamle skibscontainere. Stort. Du kan læse mere på bloggen om BRLO.

BRLO
Schöneberger Str. 16
www.brlo.de

Yorkschlösschen

IMG_0087

Lille og hyggeligt Biergarten i Kreuzberg lige ved Gleisreieckpark. Om sommeren med jazz- og/eller bluesmusik. Maden er fin, og stemningen en sommeraften er helt fantastisk.

Yorksclösschen
Yorkstrasse 15
www.yorckschloesschen.de

Hofbräuhaus

Hofbrau Berlin

Hofbäuhaus i München er muligvis verdens eller Tysklands ældste bryggeri. Deres Berlin-afdeling ved Alexander Platz er knap så gammel, fra 2011 – og dermed en del yngre end franchise-aflæggeren i Las Vegas. Men ellers er det lidt det samme. Maden er primært kål, pølse, svinekød, kalvelever. Personalet er klædt i klassisk tysk outfit: Lederhosen og Dirndl.

I sommerhalvåret har de udeservering i Biergarten, og hele året inden for i Bierhalle. Indenfor er der musik, dans, stemning og – både fysisk og mentalt – højt til loftet.

Hofbräuhaus Berlin
Karl-Liebknecht-Strasse 30
www.hofbraeuhaus-berlin.de

Ved Rathaus Schöneberg – Platzhirsch

fullsizeoutput_435.jpeg

Lille Biergarten lige ved indgangen til parken ud mod Rathaus Schöneberg. Her er skønt mellem træerne og lidt væk fra trafikken.

Her er som regel til at finde plads, selvom Platzhirsch er populær og altid bliver meget rosende omtalt.

Platzhirsch
Rathaus Schöneberg