Byudvikling, spekulation og konsekvenser
Gentrificering er et begreb, der dækker over den effekt, der opstår på et område, når det på grund af sin charme og mangfoldighed bliver mere attraktivt for andre målgrupper med højere indkomst, og de oprindelige beboere eller brugere dermed tvinges væk fra området som følge af højere huslejer, højere ejendomsskatter og måske højere priser i områdets detailhandel.
Ordet gentrificering kommer af engelsk og kan oversættes til at gøre herskabeligt. Ældre, charmerende – men måske også udslidte – bydele skal gøres herskabelige, så folk med indkomst, penge og lyst til forbrug kan komme til, så de kan bidrage til byens slukne økonomi.
Gentrificeringen sker ofte sammen med sanering eller byfornyelse, hvilket i endnu højere grad forstærker problemet. Fornyelsen sker ofte for at forbedre boligforhold, rydde op i kriminalitet og armod samt skabe arbejdspladser.
Gentrificering er til en vis grad egentlig en naturlig udvikling, men samtidig er den også med til at fjerne bydelens oprindelige præg og identitet. Befolkningssammensætningen, arbejdspladser, butikker, café- og restaurationsliv skifter karakterer, og til sidst ender det hele med at ligne alle andre steder i byen.
Alt imens de oprindelige lavindkomstgrupper – kunstnere, studerende, arbejdsløse – flytter til bydele, der venter på at blive de næste i rækken af steder, der skal saneres.
Vi er alle med til at fremme gentrificering, når vi besøger og handler i boheme-agtige områder, når vi lejer os ind på et værelse, eller – endnu værre – køber en lejlighed i sådanne omgivelser. Det er altsammen med til at forandre de karakterer, vi oprindeligt satte pris på.
Sanering, oprydning og fornyelse – som leder til gentrificering – kræver en stor inddragelse af brugerne, en høj grad af bevaring af det oprindelige miljø og endelig en skarp fokusering på, hvilke problemer saneringen er sat til at løse for at den kan blive en succes .
Områdets oprindelige beboere, brugere, kunder og andre sympatisører bliver stillet ringere med dyrere omgivelser, og reaktionerne spænder fra protester og demonstrationer til husbesættelser og mere voldelige aktioner.
I Berlin ses bilafbrændinger som en hyppig reaktion på pengestærkes indryk i områder, som aktivisterne betragter som deres.
Store dele af Berlin har været igennem gentrificering. Eksempler på små oaser, der ikke længere er plads eller råd til i byen: kunstkollektivet og det alternative område Tacheles i Mitte og strandbarerne langs Spree, f.eks. Oststrand i Friedrichshain.
I mange områder i Berlin, i øjeblikket tilsyneladende mest tydeligt i Neukölln og Friedrichshain, ser en del af beboerne en stigende gentrificering.
Ofte får tilflyttere, turister og investorer skylden.
Er du skrap til tysk, og vil du vide mere om gentrificering, så tjek tv-stationen RBBs indslag Berlin – går byudviklingen i den rigtige retning?
