White Trash Fast Food

Gentrificering – betydning og reaktioner

Gentrificering er et begreb, der dækker over den effekt, der opstår på et område, når det på grund af sin charme og mangfoldighed bliver mere attraktivt for andre målgrupper med højere indkomst, og de oprindelige beboere eller brugere dermed tvinges væk fra området som følge af højere huslejer, højere ejendomsskatter og måske højere priser i områdets detailhandel.

Ordet gentrificering kommer af engelsk og kan oversættes til at gøre herskabeligt. Ældre, charmerende – men måske også udslidte – bydele skal gøres herskabelige, så folk med indkomst, penge og lyst til forbrug kan komme til, så de kan bidrage til byens slukne økonomi.

Gentrificering i Berlin

Gentrificeringen sker ofte sammen med sanering eller byfornyelse, hvilket i endnu højere grad forstærker problemet. Fornyelsen sker ofte for at forbedre boligforhold, rydde op i kriminalitet og armod samt skabe arbejdspladser.

Gentrificering er til en vis grad egentlig en naturlig udvikling, men samtidig er den også med til at fjerne bydelens oprindelige præg og identitet. Befolkningssammensætningen, arbejdspladser, butikker, café- og restaurationsliv skifter karakterer, og til sidst ender det hele med at ligne alle andre steder i byen. Alt imens de oprindelige lavindkomstgrupper – kunstnere, studerende, arbejdsløse – flytter til bydele, der venter på at blive de næste i rækken af steder, der skal saneres.

Gentrificering i Berlin

Vi er alle med til at fremme gentrificering, når vi besøger og handler i boheme-agtige områder, når vi lejer os ind på et værelse, eller – endnu værre – køber en lejlighed i sådanne omgivelser. Det er altsammen med til at forandre de karakterer, vi oprindeligt satte pris på.

Sanering, oprydning og fornyelse – som leder til gentrificering – kræver en stor inddragelse af brugerne, en høj grad af bevaring af det oprindelige miljø og endelig en skarp fokusering på, hvilke problemer saneringen er sat til at løse for at den kan blive en succes .

Områdets oprindelige beboere, brugere, kunder og andre sympatisører bliver stillet ringere med dyrere omgivelser, og reaktionerne spænder fra protester og demonstrationer til husbesættelser og mere voldelige aktioner. I Berlin ses bilafbrændinger som en hyppig reaktion på pengestærkes indryk i områder, som aktivisterne betragter som deres.

Gentrificering i Berlin

Store dele af Berlin har været igennem gentrificering. Eksempler på små oaser, der ikke længere er plads eller råd til i byen: kunstkollektivet og det alternative område Tacheles i Mitte, strandbarerne langs Spree, f.eks. Oststrand i Friedrichshain og senest baren og spillestedet White Trash Fast Food i Prenzlauerberg og Treptow.

I mange områder i Berlin, i øjeblikket tilsyneladende mest tydeligt i Neukölln og Friedrichshain, ser en del af beboerne en stigende gentrificering. Ofte får tilflyttere, turister og investorer skylden.

Gentrificering i Berlin

 

Berlin on the beach?

Allerede i maj måned kan temperaturen i Berlin komme op på 25-30 grader, og sommeren har som regel flere meget varme perioder. Berlinblog.dk iler med gode anbefalinger til hvor du kan tage på stranden i Berlin.

Strandbarer – uden strand

Berlin on the beach?

I Berlin er der en del strandbarer – især dem uden strand. Er man til strandstol og varmt sand (eller lider af vandskræk) er der strandbarer flere steder i byen. Strandbar Mitte for enden af Monbijoupark eller Capital Beach ved Bundeskanzleramt hører til klassikerne (læs: her er mange turister). Park am Gleisdreieck i Kreuzberg har udover strandstole også petang- og beach volley baner.

Strandbarerne langs Spree

Bag East Side Gallery mellem muren og floden lå der indtil for et par år siden tre strandbarer, som nu er væk. I stedet er der hvor East Side Gallery ender et par interessante strandbarer: Pampa og Yaam.

Søger du efter at komme i vandet, er det også muligt ved Badeschiff på Kreuzberg-siden af Spree.

Pampa

Holzmarkt 25

Strandbaren på Holzmarkt hedder Pampa. Her er godt besøgt i weekenderne, både unge mennesker og familier med børn. Her er sandkasse til børnene og menuen er is, burgere og pizza – med mulighed for at få undervisning i at lave pizza.

Ved siden af Pampa kan man se, hvordan bæverne lever på kanten af Spree.

Om aftenen er her musik med DJs i weekenderne og hverdagsaftener med events som swing aftener, bog releases, film og debat.

Holzmarkt
Holzmarktstr. 25
www.holzmarkt.com

Yaam

Berlin on the beach?

Yaam, som er Berlins første strandbar, er en caribisk/afrikansk inspireret rastafari-bar med musik, mad og drikke. Stort område med liggestole og en ret lille bar. Uden for området er der flere madboder og en skaterrampe. Cool. Søndag er her Young African Art Market – Yaam.

Berlin on the beach?

Yaam har været med siden midt i 1990’erne. Godtnok på forskellige adresser, som Yaam har måttet vige, hver gang pladsen skulle bruges til noget andet. Første gang i 1998, og senest i 2015.

Yaam
An der Schillingbrücke 3
www.yaam.de

Badeschiff

Eneste sted du kan komme i vandet langs Spree er Badeschiff, hvor der er bygget en pool ud i floden. Ret cool, medmindre her er for crowded.

Berlin on the beach?

Ved siden af Badeschiff ligger et par hyggelige cafeer langs kanalen.

Badeschiff
Eichenstraße 4
www.badeschiff.de

Berlin on the beach?

Haubentaucher på RAW

IMG_2937haubentaucherIMG_2968

Jeg har skrevet om RAW bl.a. i blogposten om Streetfood og Søndagsjazz. Området er ret interessant fordi det skaber rum for alternative kultur og nye initiativer, og er et af de områder, som Berlin gennem tiden har haft mange af, og som alle kæmper for at overleve – desværre kun for en tid. RAW er i 2015 blevet solgt til en investor, og det er spændende at se, hvordan det kommer til at præge udviklingen. I et hjørne af RAW finder du strandbaren Haubentaucher med pool og liggestole.

Haubentaucher
Revaler Str. 99
www.haubentaucher.de

Olympia Stadion

Berlin on the beach?Berlin on the beach?

Ingen strand, men derimod et friluftsbad. Svøm et par baner i det olympiske bassin fra OL i Berlin 1936. Det var her Lille Henrivende Inge som kun 12-årig vandt en OL-bronzemedalje i 200 m brystsvømning.

Berlin on the Beach?

Svømmestadion ligger sammen med det øvrige Olympia Stadion fra 1936, som efter en renovering blev anvendt til fodbold VM i 2006 og som er fodboldklubben Herta BSC’s hjemmebane. Omlædningsrum, brusere og kiosk. OL-bassin. Og historisk stemning.

Olympia Stadion
Olympischer Platz 3
www.olympiastadion-berlin.de

Tættest på – Plötzensee

Berlin on the beach?IMG_0017IMG_0020

Det kan ærlig talt være en kold fornøjelse at hoppe i Plötzensee tidligt på sommeren, for søen er dyb og kold. Men den ligger tæt på Berlin, faktisk så tæt på at strandbadet hører til i bydelen Mitte. Det er til at overskue at cykle derud, og på en sommerdag er søen dejligt svalende.

Freibad Plötzensee
Nordufer 26
www.strandbad-plötzensee.de

The real deal – Strandbad Wannsee

Berlin on the beach?

Strandbadet er fra 1907, og ombygget i 1920’erne med omklædningsfaciliteter, mad- og isbutikker og ikke mindst: lagt sand på strandbredden. Over 1 km sandstrand med plads til op mod 30.000 badegæster. Bygningen langs stranden er 540 meter lang og en oplevelse i sig selv.

Berlin on the beach?

Man kan leje strandstole for en halv eller en hel dag.

Det er en god idé at komme tidligt, før p-pladsen bliver fyldt op og køen til indgangen meget lang.

Strandbad Wannsee
Wannseebadweg 25
www.strandbadwannsee.de

Badevejret i Berlin en uge frem fra DMI

Du kan se her i DMIs prognose, hvordan badevejret bliver den næste uges tid.

5-døgnsudsigt