Klassiske biler i Moabit
Classic Remise
Se klassiske biler i Berlin
En gammel sporvognsremise i Moabit er et paradis for bilentusiaster. Her har samlere, værksteder og firmaer med speciale i klassiske biler til huse.
Det bliver hurtigt klart, at Classic Remise ikke er et museum. Her er det samlere og andre bilentusiaster, der opbevarer deres biler, og som kører i dem og ellers går og passer og plejer de fine gamle biler.
Classic Remises historie
Bygningen er bygget fra 1899-1901 og var frem til 1964 Europas største sporvognsremise. Herefter forfaldt bygningen, og først efter en gennemgribende renovering i 2002-2003 igen taget i brug.
I dag er bygningen fredet.
Cafe Trofeo og Restaurant Parc Fermé
Der er café i den ene ende af hallerne. Søndag formiddag er her brunch, og ellers er her en del andet på spisekortet, omend ikke de allerlaveste priser.
Om aftenen er restaurant Parc Fermé åben.
Besøg Classic Remise
Classic Remise
Wieberstrasse 36-37
Remise.de
Mandag-lørdag kl 8 – 20
Søndag kl 10 – 20
Gratis adgang