Guidede ture i Berlin som audioguides – Berlin Walks på StoryHunt
Berlin Walks med StoryHunt: Oplev byen med digitale byvandringer og historier direkte på mobilen. En ny måde at gå på opdagelse.
Guidede ture i Berlin – oplev byen med StoryHunts audioguides
Berlin er en by, der skal opleves til fods – og det kan du gøre i dit eget tempo og præcis, når det passer dig, med StoryHunts audioguides. StoryHunt kombinerer fortællinger, historie og stemning direkte i dine høretelefoner, mens du går.
StoryHunt er en interaktiv podcastplatform, der ved hjælp af lokationsbaseret teknologi bringer de historier, minder og oplevelser frem, som er knyttet til bestemte steder – og inviterer til at opdage, udforske og fordybe sig i byens rum.
To af vores Berlin Walks findes nu som audioguides i StoryHunt-appen, som du kan downloade.
Om StoryHunt – dansk startup bag audioguides i Berlin
Unlock the stories around you with StoryHunt’s self-guided audio tours around the world. Sådan forklarer StoryHunt selv sit produkt.
StoryHunt er en lille IT-virksomhed startet i Kødbyen i København i 2018 af den dengang IT-studerende Mathias Mølgaard.
StoryHunt-appen bruges allerede flittigt i Danmark, og nu udvider StoryHunt til Berlin.
StoryHunt anvender kunstig intelligens. Vi har taget udgangspunkt i beskrivelserne af to af vores egne gåture, Berlin Walks, som vi har opdateret og testet grundigt med hjælp fra nogle af jer.
I StoryHunts app bliver beskrivelserne læst op af en kunstig stemme, og hvis du er lige så nysgerrig som os på, hvordan det lyder, kan du lytte til en bid af oplæsningerne via links til turene i slutningen af artiklen.

StoryHunts app – sådan fungerer audioguides i Berlin

Det er enkelt: Du downloader StoryHunt-appen, køber turen og går i gang. Appen guider dig via GPS fra stop til stop, mens du lytter til historier, anekdoter og historiske forklaringer. Undervejs kan du også svare på underholdende quizzer.
Du kan vælge ture enten hjemmefra eller, når du står på stedet – men turen kan først startes, når du er på den enkelte turs startsted. Herfra guides du med både tale og kort i appen rundt på den valgte rute.
I kan enten deles om én tur på samme telefon, eller I kan downloade hver jeres.
Hvem henvender StoryHunts audioguides sig til?
StoryHunt er til dig, der gerne selv vil bestemme tur, tidspunkt og tempo, men stadig gerne vil have lidt mere ud af turen og oplevelsen.
StoryHunt er et supplement til guidede oplevelser i Berlin, hvad enten det er aktiviteter med GetYourGuide eller ture med danske guides i Berlin.
StoryHunt’s samarbejde med DSB
Og så kommer tippet til den gratis tur.
Hvis du er tilmeldt DSB Plus, får du første tur gratis og 25% rabat på de efterfølgende ture. Du får en kupon via din DSB Plus app.

Er du ikke tilmeldt DSB Plus, så er det bare med at gøre det. Det koster dig ikke noget, og du får en lang række fordele i tog, på stationer og meget mere.
Du kan læse mere på www.dsb.dk/dsb-plus
Berlin Walk – Unter den Linden

Berlin Walk – Unter den Linden følger Berlins mest ikoniske boulevard. Turen binder byens magtcentre sammen og fortæller historien om konger, krige, murens tid og det moderne Berlin – med stop ved blandt andet Brandenburger Tor og Humboldt Forum.
Læs mere på storyhunt.io/en/tours/berlin_walk_unter_den_linden

Scan QR-koden for at komme direkte til turen Berlin Walk – Unter den Linden på StoryHunt.
Berlin Walk – Grosser Tiergarten

Berlin Walk – Grosser Tiergarten tager dig gennem Berlins grønne hjerte. Her møder du både preussisk storhed, politisk historie og nutidens Berlin – fra Siegessäule til skjulte stier i parken.
Læs mere på storyhunt.io/en/tours/berlin_walk_grosser_tiergarten

Scan QR-koden for at komme direkte til turen Berlin Walk – Grosser Tiergarten på StoryHunt.
Du kan se vores ture og øvrige ture i Berlin på StoryHunt.
Kommer der flere Berlin Walks på StoryHunt?
I første omgang opdaterer og vedligeholder vi de to ture, vi allerede har lagt ud, i takt med feedback fra de besøgende på turene.
Senere kommer vi med et par Berlin Walks mere på StoryHunt.
Du kan læse mere om vores ture på Berlin Walks.
Oplevelser med GetYourGuide i Berlin
Annonce
Endnu flere oplevelser i Berlin
STASI fængslet i Hohenschönhausen
Besøg det gamle STASI-fængsel, som er mindested og museum for DDR-diktaturets overgreb på politiske modstandere.
Læs mereBabylon Berlin – se filmlokationerne i Berlin
Er du fan af Babylon Berlin? Læs Bente Lundstrøms tips til at finde filmlokationer i Berlin.
Læs mereDirekte tog til Berlin
Direkte tog til Berlin. Fra 14. juni 2026 bliver turen til Berlin både nemmere og mere bæredygtig med direkte tog fra en række byer i Danmark til Berlin. Direkte tog fra København, via Fyn, Jylland og Hamborg til Berlin uden togskifte.
Læs mereTilmeld nyhedsbrev
Nyhedsbrev fra Berlinblog.dk. Gå ikke glip af opdateringer. Du kan nemt tilmelde dig nyhedsmail fra Berlinblog.dk med nyt, når vi har opdateringer. Og du kan til enhver tid melde fra igen.
Læs mere