DDR – det gamle Østtyskland 1949 – 1990

DDR – historien om Østtyskland, Berlinmuren og livet bag Jerntæppet. Læs om Stasi, Den Kolde Krig, Berlinmurens fald og oplev DDR-historien i Berlin.

Deutsche Demokratische Republik – arbejderstat bag Jerntæppet

DDR blev grundlagt som en socialistisk stat i den del af Tyskland, som var den sovjetisk kontrollerede del efter 2. verdenskrigs afslutning maj 1945.

DDR – Deutsche Demokratische Republik – også kaldet Østtyskland – var en selvstændig stat fra 1949 til 1990 med hovedstad Berlin, det vi kender som Østberlin.

Baggrunden for Tysklands deling

Allerede før afslutningen på 2. verdenskrig, nemlig tilbage i 1943 blev der indgået en aftale mellem England, Frankrig og USA om en fremtidig opdeling af Tyskland.

På Jalta-konferencen i februar 1945 blev det formelt besluttet af USA, Sovjetunionen og England, at både Tyskland og Berlin skulle opdeles efter Nazi-Tysklands nederlag. Områderne skulle herefter administreres af sejrsmagterne.

Da Berlin blev befriet i 1945, var det sovjetiske tropper, der først indtog byen. Det kom til at få stor betydning for den efterfølgende opdeling af Berlin.

De endelige detaljer om delingen blev fastlagt under Potsdam-konferencen i 1945 mellem Sovjetunionen, USA og England på vegne af de fire sejrsmagter: Sovjetunionen, England, Frankrig og USA.

Berlin blev herefter opdelt i fire sektorer, og planen var, at byen skulle styres i fællesskab af de fire magter.

Det viste sig dog hurtigt, at der langt fra var enighed om, hvordan aftalen skulle fortolkes og gennemføres i praksis.

Sovjetunionen kontrollerede den østlige sektor, hvor af Berlin lå, selv om selve byen også blev opdelt i forskellige zoner styret er hver af de fire sejrsmagter. Sovjet ønskede at genopbygge området uden indblanding fra de øvrige sejrsmagter og afviste derfor den amerikanske økonomiske støtte.

Oplev historien om de sidste kampe før 2. verdenskrigs afslutning i Berlin

De smukke idealer bag DDR

DDR blev officielt grundlagt med en ambition om at skabe et mere retfærdigt og lige samfund efter nazismens sammenbrud og 2. verdenskrigs ødelæggelser. Mange mennesker i den østlige del af Tyskland håbede på en ny begyndelse, hvor militarisme, arbejdsløshed og store sociale forskelle skulle høre fortiden til.

Det socialistiske system byggede på idéen om, at staten skulle sikre arbejde, bolig, uddannelse og sundhed til alle borgere. I DDR var det et centralt ideal, at ingen skulle stå udenfor samfundet, og at fællesskabet skulle være vigtigere end den enkeltes økonomiske interesser.

Industrien og store virksomheder blev overtaget af staten, fordi man ønskede at forhindre, at magten igen blev samlet hos få velhavende familier eller store koncerner. Samtidig blev uddannelse og kultur gjort mere tilgængelig for almindelige mennesker.

DDR fremstillede sig selv som en antifascistisk stat og mente, at socialismen var den bedste garanti mod, at nazisme og ekstrem nationalisme kunne vende tilbage. Staten lagde derfor stor vægt på kollektivt ansvar, solidaritet og politisk fællesskab.

For mange borgere skabte systemet også en oplevelse af tryghed i hverdagen. Der var arbejde til næsten alle, huslejerne var lave, og staten tilbød omfattende sociale ordninger.

Samtidig stod det dog gradvist klart, at idealerne havde en høj pris. Staten krævede loyalitet over for systemet, og frihedsrettigheder som ytringsfrihed, frie valg og retten til at kritisere magthaverne blev stærkt begrænset. Dermed voksede afstanden mellem de socialistiske idealer og den virkelighed, mange østtyskere oplevede i DDR.

Historien om DDR

Efter 2. verdenskrig voksede modsætningerne mellem Sovjetunionen og de vestlige sejrsmagter hurtigt. Uenigheden handlede både om Tysklands fremtid og om, hvordan landet skulle genopbygges efter krigen.

I de vestlige zoner arbejdede USA, England og Frankrig for et demokratisk og markedsøkonomisk Tyskland. Samtidig ønskede Sovjetunionen at opbygge et socialistisk samfund i den østlige del af landet under sovjetisk indflydelse.

Spændingerne blev yderligere forværret i 1948 under Berlinblokaden, hvor Sovjet forsøgte at presse de vestlige magter ud af Berlin ved at afskære adgangen til Vestberlin. Konflikten gjorde det tydeligt, at samarbejdet mellem øst og vest var brudt sammen.

I maj 1949 blev Forbundsrepublikken Tyskland, Vesttyskland, oprettet i de vestlige besættelseszoner. Som reaktion etablerede Sovjetunionen få måneder senere sin egen stat i øst.

Den 7. oktober 1949 blev Den Tyske Demokratiske Republik – DDR – officielt grundlagt i den sovjetiske besættelseszone. Østberlin blev gjort til hovedstad, selv om byens status fortsat var omstridt mellem øst og vest.

DDR blev organiseret som en socialistisk stat efter sovjetisk forbillede. Det kommunistiske parti SED fik den reelle magt, og opposition eller kritik af staten blev ikke accepteret.

Myndighederne overtog kontrollen med store dele af økonomien, industrien og medierne. Samtidig blev befolkningen overvåget tæt, særligt gennem sikkerhedstjenesten Stasi, som fik en central rolle i kontrollen af DDR’s borgere.

Mange østtyskere ønskede dog et liv med større frihed og bedre økonomiske muligheder. Det førte til, at millioner af mennesker i løbet af 1950’erne flygtede fra DDR til Vesttyskland – ofte via Berlin. Det blev en af hovedårsagerne til, at DDR-regimet i 1961 valgte at opføre Berlinmuren.

Oplev 2. verdenskrigs afslutning og Tysklands deling i Berlin

Fra socialistisk ideal til brutalt diktatur.

I over 40 år udviklede de to Tysklande sig vidt forskelligt. Østtyskland, som var den mindste af de to, tilsluttede sig i 1956 Warszawa-pagten, mens Vesttyskland var en del af NATO. De to blokke mødtes altså her i det, der betegnes som Den Kolde Krig.

Selv om DDR blev grundlagt med løfter om lighed, fællesskab og social retfærdighed, udviklede staten sig hurtigt til et autoritært diktatur under ledelse af det socialistiske enhedsparti SED.

Allerede i de første år blev politiske modstandere fjernet fra magten, og frie valg eksisterede i praksis ikke længere. Staten kontrollerede pressen, uddannelsessystemet og kulturlivet, og kritik af regeringen kunne få alvorlige konsekvenser for den enkelte.

I takt med at utilfredsheden voksede blandt befolkningen, blev overvågning og kontrol en stadig vigtigere del af systemet. Ministeriet for Statssikkerhed – bedre kendt som Stasi – opbyggede et enormt netværk af informanter og overvågede millioner af østtyskere.

Mistanken om illoyalitet kunne føre til afhøringer, chikane, fængsling eller tab af arbejde og uddannelsesmuligheder. Mange oplevede, at selv venner, naboer eller familiemedlemmer kunne samarbejde med myndighederne.

Et afgørende vendepunkt kom den 17. juni 1953, hvor arbejdere i Østberlin og andre DDR-byer gjorde oprør mod regimet. Protesterne blev slået brutalt ned med hjælp fra sovjetiske kampvogne, og flere mennesker blev dræbt eller fængslet.

Diktaturets hemmelige og massive overvågning af borgerne i DDR

Overvågning var en central del af DDR-styret. Gennem sikkerhedstjenesten Stasi opbyggede staten et enormt netværk af medarbejdere og hemmelige informanter, som overvågede befolkningen i detaljer.

Telefoner blev aflyttet, breve åbnet og private samtaler registreret. Mistanke om kritik af staten kunne føre til afhøringer, overvågning eller problemer med arbejde og uddannelse.

Mange østtyskere vidste derfor aldrig, hvem de kunne stole på. Frygten for at blive angivet af naboer, kolleger eller endda familiemedlemmer var med til at skabe et samfund præget af mistillid og kontrol.

Oplev STASIs overvågning af DDR-borgerne i Berlin i dag

Spændingerne mellem Øst og Vest – Den Kolde Krig

Efter 2. verdenskrig voksede modsætningerne mellem Sovjetunionen og de vestlige lande hurtigt. Verden blev delt i to magtblokke med hver sin politiske ideologi: kommunismen i øst og demokratiet samt markedsøkonomien i vest.

Konflikten blev kendt som Den Kolde Krig, fordi spændingerne mellem supermagterne USA og Sovjetunionen aldrig udviklede sig til direkte krig mellem de to lande. I stedet handlede kampen om politisk indflydelse, militær oprustning, propaganda og kontrol over Europa.

Tyskland og især Berlin kom til at ligge midt i konflikten. Den delte by blev et symbol på den voksende afstand mellem Øst- og Vestblokken og på den konflikt, der kom til at præge Europa gennem flere årtier.

Oplev historien fra Den Kolde Krig i Berlin i dag

Grænserne lukkes med Berlinmuren

I takt med at presset på DDRs borgere øges, censur og kontrol strammes, stiger også behovet for at sikre arbejdskraft i DDR, som har lavere lønninger end Vesttyskland.

Stadig flere østtyskere flyttede – eller flygtede – til Vesttyskland for at slippe væk fra kontrol, censur og økonomiske problemer. Flugten blev særligt tydelig i Berlin, hvor grænsen mellem øst og vest stadig var forholdsvis åben.

For at stoppe masseflugten besluttede DDR-regimet natten til den 13. august 1961 at lukke grænsen og begynde opførelsen af Berlinmuren. Muren blev det tydeligste symbol på, hvordan DDR var gået fra socialistiske idealer til et system, der fastholdt sine borgere med overvågning, frygt og tvang.

Oplev historien om Berlinmuren i Berlin i dag

Dagligdagen bag Jerntæppet i DDR

Hverdagen i DDR var præget af både tryghed og begrænsninger. Staten sørgede for arbejde, billige boliger og adgang til uddannelse og sundhed, og mange østtyskere oplevede en stærk følelse af fællesskab i hverdagen.

Samtidig var livet bag Jerntæppet præget af mangel på varer, lange ventelister og begrænset adgang til vestlige produkter. Rejser til Vesten var for de fleste umulige, og staten holdt nøje øje med befolkningen gennem overvågning og kontrol.

Mange lærte derfor at tilpasse sig systemet og være forsigtige med, hvad de sagde offentligt. Bag facaden voksede utilfredsheden dog gradvist blandt dem, der ønskede større frihed og bedre muligheder.

Oplev hverdagen i DDR i dag

Berlinmurens fald og enden på DDR

I løbet af 1980’erne voksede utilfredsheden med DDR-regimet. Økonomien var presset, mange borgere ønskede større frihed, og stadig flere begyndte åbent at protestere mod styret.

Samtidig svækkedes Sovjetunionens kontrol over Østeuropa, og flere kommunistiske regimer begyndte at falde. I DDR samledes tusindvis af mennesker til demonstrationer med krav om reformer, frie valg og retten til at rejse frit.

Presset på regeringen blev til sidst så stort, at DDR den 9. november 1989 åbnede grænseovergangene til Vestberlin. Samme aften strømmede tusindvis af mennesker til Berlinmuren, som hurtigt blev symbolet på afslutningen af den delte by og Den Kolde Krig.

Efter Berlinmurens fald i 1989 blev der afholdt frit valg i DDR, hvor vælgerne stemte for en regering, der gennemførte Tysklands genforening i 1990.

Berlinmurens fald blev samtidig begyndelsen på enden for DDR. Allerede året efter, i 1990, blev Øst- og Vesttyskland officielt genforenet.

Oplev sporene fra Berlinmurens fald i Berlin i dag

Tiden efter Tysklands genforening

Genforeningen af Tyskland i 1990 markerede afslutningen på mere end 40 års deling mellem øst og vest. For mange mennesker blev det begyndelsen på en ny tid med frihed, demokrati og mulighed for at rejse og arbejde frit.

Samtidig blev overgangen vanskelig for mange tidligere DDR-borgere. Store dele af industrien i Østtyskland lukkede, arbejdsløsheden steg, og mange oplevede, at deres hverdag og identitet forandrede sig hurtigt.

Selv om Berlinmuren for længst er væk, kan forskellene mellem det tidligere Øst- og Vesttyskland stadig mærkes flere steder i dag. Minderne om DDR, overvågningen og den delte by fylder fortsat meget i den tyske historie og i fortællingen om Berlin.

Oplev historien efter DDRs opløsning i Berlin i dag

Annonce

Book tur med GetYourGuide

Annonce

Følg os for flere gode tips om Berlin

Du kan se mere Berlinblog.dk, hvis du følger os på email eller på facebook, instagram og pinterest.

FAQ om DDR – de oftest stillede spørgsmål & svar

Hvad betyder DDR?

DDR er en forkortelse for Deutsche Demokratische Republik, som var det officielle navn for Østtyskland

Hvornår eksisterede DDR?

DDR blev etableret i 1949 og ophørte med at eksistere i 1990.

Hvorfor blev Berlinmuren bygget?

Berlinmuren blev opført for at hindre DDR-borgere i frit at rejse til fra Østberlin til Vestberlin og dermed fra DDR til Vesttyskland.

Hvad var STASI?

STASI var den officielle hemmelige sikkerhedstjeneste og det hemmelige politi i DDR. STASIs opgave var at overvåge statens sikkerhed, hvilket vil sige fjerne enhver trussel mod DDRs styre.

Hvordan faldt DDR?

DDR udskrev sit første frie valg i 1990, og her stemte DDR-borgerne for en genforening med Vesttyskland til et samlet Tyskland. Genforeningen fandt sted den 3. oktober 1990, og her ophørte DDR med at eksistere.

Kan man stadig opleve DDR i Berlin?

Ja, der er masser af DDR-historie, du kan opleve i Berlin. Vi har indsat eksempler på oplevelser i artiklen ovenfor.

Hvad er forskellen på DDR og Østtyskland?

DDR er det officielle navn, i Danmark kaldte vi det ofte Østtyskland, men det er det samme land, vi taler om.