Berlinmurens historie: Murens fald

Berlinmuren - Eastside Gallery

“Berlinmurens fald” henviser ofte til datoen 9. november 1989. Men var det nu også den dag, “muren faldt”? Jeg kan i hvert fald huske, den stadig stod der i 1990.

Berlinmurens fald skal ses i en historisk sammenhæng med Østblokkens åbning mod vest, Tysklands genforening og endelig Den Kolde Krigs afslutning.

Østblokken opløsning

Siden 1985 forsøgte Sovjets leder, Mikhail Gorbatjov, sig med en mere åben og reformvenlig politik, Glastnost og Perestrojka. Polen og Ungarn gik forrest i tilnærmelsen til Vesteuropa. I Rumænien strittede statschefen, Nicolae Ceausescu imod og blev henrettet i december 1989. Gorbatjov manede DDR til besindighed og søge reformationens vej.

9. november 1989

DDR-styret havde forberedt en udmelding om at ville lempe udrejseforbuddet. Efter et meget dårligt forberedt og TV-transmitteret pressemøde får Østberlins borgere det – fejlagtige – indtryk, at der er fri udrejse fra nu af, hvilket får titusindvis af mennesker på gaden.

I første omgang vil de med egne øjne se, at passage af grænsen er mulig, dernæst vil de også prøve turen over.

Men grænsebommene er nede, og demonstranterne råber taktfast “Tor auf! Tor auf!”. Luk porten op. Presset fra de enorme menneskemængder får til sidst DDR-grænsevagterne til at åbne grænsen, og de strømmer i tusindvis ind i Vestberlin, mens vestberlinere tager den modsatte tur.

TV-klip med øst- og vesttyskere, der omfavner hinanden går verden rundt.

Det var ikke denne aften Berlinmuren faldt, men den ændrede stemningen og forventningerne.

Første frie valg

Den 18. marts 1990 afholdt DDR valg til Volkskammer. For første gang kunne der opstilles flere partier, og det Vesttyske CDU var opstillet og gik til valg på en hurtig genforening af Øst- og Vesttyskland.

Vesttyskland havde allerede i 1949 bestemmelser om en genforning indskrevet i sin forfatning.

CDU vandt valget og i løbet af sommeren 1990 blev genforningen forberedt og vedtaget. Tyskland blev genforenet den 3. oktober 1990.

Efterspillet  – retsopgørene

I løbet af 1990 og 1991 blev en række DDR-love, der gav politikere og embedmænd retslig immunitet, ophævet og de kunne nu retsforfølges for forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelse af internationale retsnormer, som DDR officielt havde tiltrådt.

Ejendomme, virksomheder og formuer skulle gives tilbage til de retlige indehavere, hvilket efter mere end 40 års kommunisme – og de forudgående nazistiske år – var en meget omfattende proces.

Det genforenede Tyskland er medlem af Nato, og Rusland afviklede sin militære tilstedeværelse i Tyskland fra 1991 og frem til 1994.

Spor af muren dag

Berlinmuren

Berlinmurens forløb er mange steder i Berlin markeret i vej- og fortovsbelægningen. Murens historie, konstruktion, betydning og de mange skæbnesvangre flugtforsøg kan ses i Haus am Checkpoint Charlie og Dokumentationscentret i Bernauerstrasse.

Berlinmuren og Checkpoint Charlie

Fakta om Berlinmuren

4 comments

Skriv et svar