Aktuelt

Julemarkeder i Berlin 2026

Julemarked i Berlin. Jul i Berlin. Oplev Berlins mange julemarkeder med Glühwein og masser af julestemning. Læs om Berlins julemarkeder 2026 her.

Julestemning på julemarked i Berlin

Julemarkeder i Berlin
Julemarked Gedächtniskirche © Berlinblog.dk

Julemarked i Berlin

Fra sidst i november er der gang i de mange julemarkeder i Berlin med juleglögg eller Glühwein, julegodter og masser af julestemning.

Jeg plejer slet ikke at være klar til at starte julehyggen tidligt. Medmindre jeg altså lige kommer forbi et julemarked og et glas Glühwein i Berlin.

Falder Glühweinen ikke lige i smag, så prøv i stedet en Feuerzangenbowle. Jeg kan næsten garantere, at du både får varmen og en rask lille julebrandert efter et par stykker.

Julemarkeder i Berlin
Julemarked Gedächtniskirche © Berlinblog.dk

Traditionelle og anderledes julemarkeder

Du kan finde julemarkeder overalt i Berlin.

Selvom du er til julestemning og juletraditioner, så behøver du ikke frygte de anderledes julemarkeder. Der er masser af julestemning på dem alle.

Her kommer en liste med først et traditionelt julemarked, og så nogle med lidt mere kant 🙂

Besøg de aktuelle julemarkeder i Berlin

Julemarked i Berlin
Julemarked Gedächtniskirche © Berlinblog.dk

Gedächniskirche, Charlottenburg

Hektisk med mange besøgende og lige midt i det hele

Her tændes Berlins juletræ sidst i november og så jules her med julespise, juledrikke og juleskikke i lange baner.Arrangørerne plejer at forvente op mod 1 million besøgende til de mere end 100 boder på pladsen.

Markedet varer til ind i den første uge i januar i det nye år.

Gratis entre.

Breitscheidplatz, Charlottenburg
23. november 2026 til 3. januar 2027
U1 og U9: Kurfürstendamm
www.weihnachtsmarkt-berlin.de

der WEINachtsmarkt – julemarked i sommelierens baggård

WEINachtsmarkt Weinlobbyist Schöneberg
Foto: Der Weinlobbyist, Serhat Aktas 

Weinlobbyist og sommelier Serhat Aktas har udvalgt 10 Glühwein baseret på tyske vine, både hvidvine, rødvine, rosé – og endda også en alkoholfri variant. 

Udover de velsmagende drikke er her også julesnacks og små juleretter.

Det bliver garanteret både super lækkert og rigtig hyggeligt.

Julemarkedet har åbent onsdag–mandag fra 23. november – 28. december fra kl. 16 – 22.

Der Weinlobbyist
Kolonnenstr. 62, Schöneberg 
S1 og S2: Julius-Leber-Brücke

www.derweinlobbyist.de/weihnachtsmarkt-berlin

Lucia Weihnachtsmarkt i Kulturbrauerei

En hyggelig julemarked med boder og mennesker, omgivet af røde bygninger og en juletræ pyntet med lys, ved skumringen.
Lucia Weihnachtsmarkt in der Kulturbrauerei, Berlin-Prenzlauer Berg Foto: Thomas Ernst

I de gamle rødstensbygninger i Kulturbrauerei i Prenzlauer Berg finder du et julemarked med nordisk inspiration. På Lucia Weihnachtsmarkt kan du varme dig ved svenske bål og smage blandt andet glögg, finsk glögi, köttbullar og andre nordiske specialiteter. For børn er der karrusel, aktiviteter og dagligt besøg af julemanden.

Lucia Weihnachtsmarkt er åbent 23. november–22. december 2026, mandag–fredag kl. 15–22 og lørdag–søndag kl. 13–22. Der er gratis adgang.

Kulturbrauerei
Schönhauser Allee 36, Prenzlauer Berg
U2: Eberswalder Str.

www.lucia-weihnachtsmarkt.de

RAW, Friedrichshain – historisk julemarked for børn og voksne

Julemarked RAW Berlin
Foto fra RAW: Pressefoto fra Carnica, Historische Feste und Märkte

Historisk julemarked i Berlin. Her er plastik skiftet ud med håndlavede produkter, og du kan lære at lave julestjerner af strå.

Pottemagere, smede og træskærere har værskteder, og der er underholdning med gøgl og akrobatik.

For børnene er her bueskydning, ponyridning, håndtrukket karussel og ridderborg. Sågar økse- og knivkast bidrager til julehyggen.

RAW
Revaler Str. 99, Friedrichshain
12. november – 22. december, mandag – torsdag kl. 15 – 22, fredag kl. 15 – 23, lørdag kl. 12 – 23 og søndag kl. 12 – 22.
U1 – Warschauer Str.
www.carnica-spectaculi.de 

Julemarked ved Schloss Charlottenburg

Julemarked ved Schloss Charlottenburg
Foto: Weihnachtsmarkt Schloss Charlottenburg

Med det oplyste barokslot som baggrund er julemarkedet ved Schloss Charlottenburg et af de mest stemningsfulde i Berlin. Her finder du kunsthåndværk, gaveideer, julemad og varme drikke i boderne foran slottet – og for børn er der blandt andet karruseller og et lille pariserhjul.

Julemarkedet er åbent 23. november–27. december 2026, mandag–torsdag kl. 13–22 og fredag–søndag kl. 12–22. Lukket 24. december. Der er gratis adgang.

Schloss Charlottenburg
Spandauer Damm 20-24, Charlottenburg
S-Bahn (S41 og S42): Westend

www.schloss-weihnachtsmarkt.de

Indendørs Wintermarkt i den gamle Tempelhof lufthavn

Flughafen-Tempelhof

Indendørs Wintermarkt i Flughafen Tempelhofs gamle brandstation med kunst, håndværk, gaveideer og boder med noget for børn.

www.visitberlin.de/en/winter-market-tempelhof-airport

Indendørs Weihnachtsrodeo, Prenzlauer Berg

Weihnachtsrodeo Berlin
Foto: Pressefoto fra Weihnachtsrodeo

I to weekender i december er der indendørs julemarked i en gammel biograf i Prenzlauer Berg. Jule-rodeo med boder med design, street food og Glühwein.

Colosseum Berlin
Schönhauser Allee 123, Prenzlauer Berg
U2 og S-41/S42: Schönhauser Allee 

12. – 13. december 2026 kl. 12 – 20.

www.weihnachtsrodeo.de/tickets

Heissa Holzmark, Friedrichshain

Holzmarkt 25

Hver weekend fra sidst i november til et par dage før jul er der julemarked med oplevelser og lækkerier for børn og voksne på området Holzmarkt.

Holzmarkt
Holzmarktstr. 25, Friedrichshain
U8: Jannowitzbrücke, S3, S5, S7, S9 m.fl.: Ostbahnhof

www.holzmarkt.com

Christmas Avenue, Schöneberg

Julemarked Nollendorfplatz, Schöneberg Christmas Avenue
Julemarked Christmas Avenue Nollendorfplatz © Berlinblog.dk

Et tykt lag flis hygger og luner om fødderne, en række små boder og barer er en fryd for øjet og hygger om gæsterne.

LGBTIQ*-julemarkedet på Nollendorfplatz er et ret lille marked, men her er virkelig kredset om detaljer og udsmykning.

Hele julemåneden++ kan du fra om eftermiddagen til kl. 22 besøge boder med gourmetkaffe, lækkerier, vinbar og meget mere.

I den ene ende af markedspladsen er der opstillet en scene med drags- og glamour shows.

Ps – allerede fra den 4. – 22. november er her Wintermarkt, hvor du kan nå at smage juleglöggen.

Gratis entre
U1, U2, U3 og U4: Nollendorfplatz
23. november – 23. december, mandag – torsdag kl. 16  – 22, fredag – søndag kl. 15-22

www.christmas-avenue.berlin

Julemarked Nollendorfplatz, Schöneberg Christmas Avenue
Julemarked Christmas Avenue Nollendorfplatz © Berlinblog.dk

Julemarkeder med lokale guides

Annonce

 

Andre julemarkeder i Berlin fra tidligere års liste:

Alexanderplatz

Stort julemarked. Karusel og skøjebane og andre aktiviteter for børn

Gendarmenmarkt

Hyggeligt. Betaling ved indgangen (1 Euro). Kan være ret crowded

Potsdamerplatz

Travlt julemarked med det hele, inkl. kælkebakke for børn. Kig også indenfor i Das Center am Potsdamer Platz og få varmen.

Wintermarkt am Humboldt Forum

Nostalgisk og hyggeligt

Find flere julemarkeder i Berlin

Julemarkeder i Berlin
Julemarked Gedächtniskirche © Berlinblog.dk

Har du brug for hjælp eller til overblik til at finde det rette eller nærmeste julemarked, så finder du her en oversigt oversigter over nogle af de mere interessante julemarkeder med åbningstider og adresser.

Du kan læse mere om julemarkeder på Visit Berlins oversigt over julemarkeder.

Følg Berlinblog.dk for updates

Du kan følge Bertlinblog.dk på facebook, instagram og pinterest, og du kan tilmelde dig vores nyhedsmail.

Nytårsaften i Berlin

Skal du fejre nytår i Berlin? Nytårsaften i Berlin er en stor og folkelig fest. Den største fest foregår ved Brandenburger Tor, men Berlin har meget andet at byde på

Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrev fra Berlinblog.dk. Gå ikke glip af opdateringer. Du kan nemt tilmelde dig nyhedsmail fra Berlinblog.dk med nyt, når vi har opdateringer. Og du kan til enhver tid melde fra igen.

Berlinblog.dk

Inspiration, indtryk og oplevelser fra et anderledes Berlin. Byens puls, kultur, historie, kunst, mad, nye trends og berlinerne.

5 meninger om “Julemarkeder i Berlin 2026”

  • Hej Oliver
    Velbekomme.
    2023 listen bliver opdateret med julemarkeder med lokale produkter og også med bæredygtige markeder.
    Så stay tuned – vi opdaterer senere på året 🙂
    Bedste hilsner
    Ulrik, Berlinblog.dk

    Besvar
  • Hvor ser det bare hyggeligt ud!

    Vi går og overvejer, om vi næste år skal tage os sammen til at tage til julemarked i enten Berlin eller Hamborg. Så super fedt med en guide til det 🙂

    Besvar
    • Der er rigtig hyggeligt begge steder, og både julemarkeder og stemning findes i rigtig mange tyske byer, både store og små. I må afsted og opleve det selv 🙂

      Besvar

Tak for at du læser med. Skriv gerne en kommentar

Discover more from Berlinblog.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading