Berlinmuren historie: Den Kolde Krig

Når man står på Potsdamer Platz og ser på et par rester af muren kan det være svært at forestille sig, hvordan muren har delt byen. Berlinmuren var – udover en fysisk adskillelse af Øst- og Vestberlin – en del af den stærkt bevogtede grænse mellem Øst- og Vesttyskland, og dermed den synlige del af Europas deling. Muren har holdt berlinere adskilt, præget den kolde krig og dermed generationers frygt for atomkrig, men samtidig også inspireret til billedkunst, graffiti, film og musik.

Berlin – den delte by

Berlinmuren - East Side Gallery

Berlin var i 28 år fra 1961 til 1989 delt af Berlinmuren. For nogen en masse beton med graffiti, for andre symbolet på den kolde krig, for de der boede i byen berøvelse af bevægelsesfrihed og kontakt med venner og familie på den anden side af muren, og to adskilte byer, samfund og befolkning, der udviklede sig forskelligt.

Berlin delte skæbne med resten af Tyskland, der var delt i to af en 1378 km grænse, hvoraf grænsen rundt om Vestberlin udgjorde 167 km. På den ene side Vesttyskland, som efter genopbygning efter krigen udviklede sig i kapitalistisk retning, på den anden side Østtyskland, som med et kommunistisk etpartisystem udviklede sig til et diktatur.

Historisk baggrund

For at forstå baggrunden må vi et stykke tilbage i historien.

Konflikten, som førte til Murens opførelse, går tilbage til 2. verdenskrigs afslutning. Faktisk blev der allerede i 1943 indgået aftale om Tysklands deling mellem England, Frankrig og USA. I 1944 på Jalta konferencen og efterfølgende i London blev det formelt aftalt mellem England, Sovjetunionen og USA, at dele Tyskland og Berlin, og at begge dele efter en besejring skulle kontrolleres af sejrsmagterne.

Sovjetterne kom først til Berlin, hvilket fik stor bedtydning for aftalen om byens deling.

Detaljerne om delingen blev aftalt mellem England, Sovjet og USA i Potsdam 1945 på vegne af de fire sejrsmagter, Sovjetunionen, England, Frankrig og USA. Byen blev delt i 4 zoner, og det blev aftalt at byen skulle styres i enighed mellem de fire sejrsmagter. En aftale, hvor det sidenhen skulle vise sig, der ikke var enighed om, hvordan den skulle udføres.

Sovjet kontrollerede østsektoren, hvor også Berlin er beliggende, og da man ønskede en genopbygning uafhængigt af de øvrige sejrsmagter, blev det uden at anerkende den amerikanske økonomiske hjælp, først kendt som Truman-doktrinen og fra 1947 bedre kendt som Marshall-hjælpen.

Allerede i 1946 var forskellene så markante, at Sovjet besluttede at vanskeliggøre passage af grænserne. USA ville have bragt et Vesttyskland på fode og undgå en kommunistisk stat, og Sovjet ønskede vestmagterne sat uden for indflydelse. I 1948 indførtes D-marken, og da vestmagterne indførte den som officielt betalingsmiddel i Berlin, svarede Sovjet med en total lukning af grænserne. Berlin, som ligger 175 km inde i Østtyskland var belejret, og forsyninger var kun mulige via en luftbro. Belejringen varede knap et år fra juni 1948 til maj 1949, og skabte et stærkt bånd mellem Vestberlin, Vesttyskland og USA.

I 1949 dannedes republikken DDR som en totalitær étpartistat, et kommunistisk diktatur med hovedstaden Berlin, og samme år etableres Forbundsrepublikken Vesttyskland med hovedstaden Bonn.

Vesttyskland var fuld af anger over nazitidens rædsler, og havde travlt med at etablere gode forhold til USA og Vesteuropa.

Det stærkt kommunistiske Østtyskland førte en hård politik isoleret fra vesten, opbygningen gik langsom og de økonomiske forhold var trange, hvilket førte til udvandring af mere end 3 millioner indbyggere de første 12 år.

DDR-borgere, som ønskede at rejse fra DDR til Vesttyskland, skulle have tilladelse, mens der var fri bevægelighed i Berlin. Det betød, at DDR-borgere frit kunne rejse ind i Vestberlin og derfra videre til resten af Vesttyskland.

Grænsen lukkes

Berlin lå isoleret inde midt i DDR, 175 km fra grænsen til Vesttyskland. Vestberlin kom til at spille flere roller: et vestligt ”udstillingsvindue” i østblokken, en magtdemonstration mellem øst og vest, og en provokation af DDR-styret og østblokken.

Den sovjetiske leder Krustjov stillede i 1958 et ultimatum til vestmagterne om at forlade Berlin og lade byen blive østtysk.

Siden byens deling havde der været kontrolposter ved østgrænserne. Natten mellem den 12. og 13. august 1961 blev grænserne definitivt lukket med opsætning af barrierer, ståltrådshegn og pigtråd, som dannede en godt 150 km ring om Vestberlin. Det hele skete under bevogtning af DDR militærstyrker.

Datoen er næppe tilfældigt valgt. Det var midt i sommerferien med mange bortrejste, og det var natten mellem lørdag og søndag, hvor kun få var på arbejde på den anden side.

Lukning af grænserne skulle stoppe udvandringen og sikre den planøkonomiske udvikling i Østberlin. Den officielle begrundelse for muren var at beskytte mod fascismen.

Grænserne var lukket for passage, og først i slutningen af 1963 tillades vestberlinere at tage på endagsbesøg Østberlin på helligdage.

Murens konstruktion

Dokumentationscentret for Berlinmuren

Frem til november 1961 bestod muren af ståltråds- eller pigtrådshegn. I november 1961 blev der bygget en egentlig mur, som op gennem 1960’erne blev udbygget med baglandsmur, vagttårne og lyskastere. Først i 1970’erne blev den 3,5 meter høje betonmur med vandretliggende betonrør øverst opsat. Muren blev udbygget som et reelt fæstningsanlæg, og stort set alt mellem muren og baglandsmuren blev fjernet. Mellem murene var der opsat automatskydningsanlæg, og der var anlagt en særlig vej til patruljering.

Ved grænseovergangen i Friedrichstrasse blev der bygget en egentlig grænsestation, der over for vestmagterne skulle illudere en moderne grænsestation til trods for at udrejse kun i meget begrænset omfang var tilladt.

Den kolde krig

Østblokken var sikker på, at politikken bare skulle skærpes, og at vestmagterne var fascistisk stemte. Samtidig var østblokken på visse punkter førende i våben- og rumkapløb med bl.a. brintbomben og Sputnik. Som et symbol på fremskridt og teknisk overlegenhed opførte Østberlin Fjernsynstårnet som et yderst moderne 368 meter højt betontårn. Selv i dag et imponerende værk, der er et besøg værd.

Fernsehturm - Fjernsynstårnet i Berlin

Vestmagterne modsatte sig – anført af USA – enhver form for kommunistiske træk i Europa eller andre steder på kloden, og østblokkens ledende stat, Sovjetunionen, nedkæmpede hårdhændet de folkelige opstande i Budapest i 1958. DDR-styret foretog selv sit overgreb mod befolkningen og nedkæmpede protester i Østberlin i 1953.

En optrapning af konflikten fandt sted i oktober 1961, hvor Sovjet beordrede panserkøretøjer linet op ved grænsen i Friedrichstrasse. USA havde i april 1961 haft et mislykkedes forsøg på at invadere Cuba, og svarede i Berlin igen på de sovjetiske panserkøretøjers opstilling ved at opstille et tilsvarende batteri på sin side af grænsen ved Checkpoint Charlie. Hele verden holdt vejret, mens stormagterne spillede med musklerne. Historisk dokumentation har efterfølgende vist, at begge landes militær havde fornødne ordrer til at skyde. Heldigvis mødtes præsident Kennedy og partisekretær Krustjov til forsoning, og efter 16 timers konfrontation kunne kampvognene stilles på plads igen.

Verden oplevede året efter, i oktober 1962, endnu en konflikt mellem de to stormagter med Cubakrisen, hvor USA opdagede, at Sovjet var i færd med at opstille raketter på Cuba.

Den kolde krig betegner det anspændte forhold mellem USA og Sovjetunionen. En krig, hvor der aldrig blev løsnet et skud, men som flere gange var tæt på – som ovenfor beskrevet under Berlinkonflikten og Cubakrisen – og som først afsluttedes med murens fald november 1989.

Flugt over muren

Afgrænsning af menneskets frihed skaber frihedstrang, og en treenhalv meter høj mur skaber flugtforsøg. Således er der allerede under murens opførelse dokumentation for østtyskere, der tager flugten ind i Vestberlin. Muren blev opført for at dæmme op for udvandringen fra øst mod vest, og muren bremsede effektivt denne.

Ikke desto mindre er det gennem årene lykkedes over 5.000 østtyskere at flygte, herunder via fantasifulde og modige konstruktioner som varmluftballoner, svævebaner, hjemmebyggede ubåde, tunneler eller skjult i biler.

Haus am Checkpoint Charlie har siden sin åbning i oktober 1962 dokumenteret det urimelig i at adskille folk og by med en mur og de mange flugtforsøg. Uden for museet fortæller udstillingen på posters langs vejen om historien med Berlins deling, murens opførelse, grænsernes bevogtning og murens fald.

Frem til 2005 var der langs floden Spree bag Rigsdagsbygningen opsat kors til minde om personer, der omkom langs muren. Korsene var oprindeligt opsat ved det sted langs muren, hvor offeret var faldet, men blev allerede tidligt samlet, så der var ét sted til minde om de faldne. Korsene blev nedtaget i forbindelse med renoveringsprojekterne og opbygning af den nye regeringsbydel og opførelsen af Band des Bundes med bl.a. Bundeskanzleramt, og flyttet om på den anden side af Rigsdagsbygningen mod Tiergarten.

Mindesmærke for Berlinmurens ofre

Reklamer

4 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s