Krematorium Wedding og Mars Küche & Bar

Restaurant og kulturaktiviteter i det gamle krematorie. Spis brunch i det nedlagte krematorie eller tag på guided rundvisning og oplev krematoriets historie.

Brunch i det nedlagte krematorie

Fra krematorie til kulturkvarter. Krematorium Wedding og Mars Küche & Bar

Restaurant og kulturaktiviteter i det gamle krematorie

Hvordan man forvandler man et krematorie til et nyt kulturkvarter?

Er det brunch, Berlinale, kunst, events eller musik, der driver denne forandring?

Vi er taget på en guidet tur for at finde ud af, hvordan det er lykkedes for det fine gamle krematorie i Wedding.

Et krematorie med historie

Vi går ind i gården til det, der engang var Berlins første krematorie og senere også Europas mest moderne.

I kælderen har ovnene i løbet af de over 80 år, anlægget var i brug, taget sig af kremering af 1 million døde, og i gården har mere end 25 millioner mennesker taget afsked med deres kære.

Fra krematorie til kulturkvarter. Krematorium Wedding og Mars Küche & Bar

Brunch på krematoriet

I en del af krematoriet ligger cafeen Mars Küche & Bar, der serverer brunch. Om sommeren er her rigtig rart i den lille have mellem krematorie og kirkegården ved siden af.

Med to-tre måneders mellemrum arrangerer de også Dinner on Mars.

Hvad har Mars med krematorie at gøre? Ganske enkelt det, at caféen overtog bogstaverne fra skiltet fra den lukkede OSRAM fabrik i Wedding.

Fra krematorie til kulturkvarter. Mars Küche & Bar

Tidernes skiften kræver kreative tanker

Krematoriet i Wedding har oplevet både at være Berlins første krematorium og Europas mest moderne.

Berlin oplevede med din voldsomme vækst i starten af 1900-tallet et stærkt stigende behov for begravelser. De traditionelle begravelsesformer kunne ikke længere opfylde behovet, og man måtte åbne op for alternativer.

De store religioner tog afstand fra ligbrænding, og kremering var i mange kredse et tabu. Men efterhånden som videnskab fandt vej ind i debatten, kunne de udelukkende religøse synspunkter ikke længere stå alene, og der blev også plads til de mere frittænkende løsninger.

Krematoriet åbnede i 1912 som det første i Berlin.

Efter Berlinmurens fald og Tysklands genforening blev krematoriet moderniseret. Med en 20 milioner DM tilbygning fremstod krematoriet i 1996 som Europas mest moderne.

Men tiderne skiftede igen, og efter kun 6 års brug ophørte anlægget med udgangen af 2002.

Krematorium Wedding

Fra krematorie til kulturkvarter. Krematorium Wedding og Mars Küche & Bar

Krematorium Wedding

Krematorium Wedding

Krematorium Wedding

Nye investorer – Silent Green

Silent Green overtog det lukkede krematorie i 2013.

Bag Silent Green står filmmanden Jörg Heitmann og developer Frank Duske. De har begge en lidenskab for film og musik. Jörg Heitmann står bag et par af Rammsteins videoer, og Frank Duske har erfaring med ejendomsudviklingsprojekter.

Forbilledet er 1990’ernes Berlin, hvor der var plads til kulturel udfoldelse i mange  af de bygninger, der ikke længere skulle bruges.

Navnet Silent Green passer til omgivelserne: Stille og grønne.

Inspiration til navnet kan sagtens også være hentet i den amerikanske SciFi fra 1973, Soylent Green, hvor verden i 2022 er ved at løbe tør for drikkevand og fødevarer.

Krematorium Wedding og Silent Green Kulturquartier

Kulturevents hos Silent Green Kulturquartier

Silent Green Kulturquartier stiller rammer til rådighed for kulturevents, workshops og foredrag inden for film og musik. Akustikken i den gamle kuppelsal er helt fantastisk til koncerter.

Krematorium Wedding

Fremtidig udnyttelse af området

De fleste af lokalerne er lejet ud til film- og musikfirmaer og kunstnere. I de nye bygninger er der atelier og boliger til kunstnere, som lejes ud i samarbejde med Goethe Instituttet.

Under hele herlighederne gemmer sig et 1.300 kvm. stort lighus, som netop er ved at være færdigrenoveret. Her kommer der til at være events og større kunstudstillinger.

Krematorium Wedding og Silent Green Kulturquartier

Krematorium Wedding og Silent Green Kulturquartier

Rundvisninger på det gamle krematorie

En guidet rundvisning tager halvanden time, og man får fortalt stedets spændende historie og om den fremtidige anvendelse.

Billetter kan reserveres på hjemmesiden og betales på selve dagen i cafeen.

Besøg Krematorium Wedding og Mars Küche & Bar

Krematorium Wedding og Mars Küche & Bar
Gerichtstr. 35
U6 + S-Bahn: Wedding

www.silent-green.net

Læs mere om guidede ture i Berlin

Dansk Guide i Berlin Donerkind

Du kan læse mere om guidede ture i Berlin og booke turene på indlægget om danske guides i Berlin.

 

Annonce

Berlinblog.dk

Inspiration, indtryk og oplevelser fra et anderledes Berlin. Byens puls, kultur, historie, kunst, mad, nye trends og berlinerne.

Tak for at du læser med. Skriv gerne en kommentar

%d bloggers like this: