Klunkerkranich – udsigt fra tagterrasse i Neukölln

Klunkerkranich - udsigt fra tagterrassen i Neukölln

På toppen af shopping centret Neukölln Arcaden har nogle Berliner-ildsjæle forvandlet en gold og øde parkeringsetage til økologisk have med café, bar og beach stemning.

Udsigten fra tagterrassen over Neukölln og en stor del af Berlin er en byens bedste.

Hvad der for en del år siden startede som illegale rave parties på et spooky parkeringsdæk i en arkade, blev etableret som bar og café i 2013, og har nu udviklet sig til et fælles projekt med bar, café og byhave.

Klunkerkranich - udsigt fra tagterrassen i Neukölln

Klunkerkranich - udsigt fra tagterrassen i Neukölln

Klunkerkranich - udsigt fra tagterrassen i Neukölln

Klunkerkranich - udsigt fra tagterrassen i Neukölln

En Klunkerkranich – udtales stort set som det staves – er en afrikansk traneart. På dansk: en vortetrane, hvis nogen skulle spørge. En meget stor tranefugle med klunkelignende gevækster på siden af halsen. Fuglen bygger helst sin rede i grønne omgivelser.

Klunker Garten

En del af projektet er også nogle forsøg med CO2-reduktion, miljøpåvirkning af planter og omgivelser, byøkologi og registrering af arters mangfoldighed og livsbetingelser i storbyen.

Her avles bier og dyrkes krydderurter, grøntsager og frugter til caféen og restauranten. Haven drives som en forening ud fra principper om, at den skal være for alle, og at man derfor ikke kan gøre krav på sine egne planter eller afgrøder.

Et par dage om ugen er det muligt at deltage i projektets havedag, og skulle du få lyst til endnu mere, søger de ofte frivillige til foreningen og personale til blandt andet cafeen.

Klunkerkranich - udsigt fra tagterrassen i Neukölln

 

Zum Fetten Finken

Cafeen Zum Fetten Finken serverer brunch med frisklavede lækkerier, naturligvis økologisk. Aftenkortet har de lækreste sandwich og pommes. Enkelt og rustikt, så det passer til omgivelser og stemning.

Om eftermiddag og om aftenen er der musik, clubbing, electro, jazz, eller hvad der nu er på programmet. Fra klokken 16 koster det 3 – 4 Euro at komme ind.

Klunkerkranich - udsigt fra tagterrassen i Neukölln

Klunkerkranich - udsigt fra tagterrassen i Neukölln

Klunkerkranich - udsigt fra tagterrassen i Neukölln

Klunkerkranich - udsigt fra tagterrassen i Neukölln

Klunkerkranich - udsigt fra tagterrasse i Neukölln

 

Det er forholdsvis nemt at finde Klunkerkranich: Tag elevatoren op på parkeringsetagen P5 i Neukölln Arcaden, gå ud på p-dækket, følg skiltene hen til rampen op på det, der tidligere har været P6.

Her åbner sig en helt anden verden med udsigt over Neukölln og Berlin.


Klunkerkranich
Karl Marx Str. 66., Neukölln

www.klunkerkranich.org

 

Skriv et svar