Berlin Burlesque Week
Burlesque show som i 1920’ernes Berlin
Indeholder annonce for billetter til Berlin Burlesque Week
Hvad er burlesque?
Har du fulgt med i tv-serien Babylon Berlin, er burlesque shows ikke fremmed for dig.
Burlesque slog igennem i 1900-tallet med navne som Josephine Baker, Mae West og Marlene Dietrich.
Kendere vil måske også kunne nikke genkendende til navnet Dita von Teese, som blev kendt for sin optræden i et kæmpe martiniglas.
Burlesque udviklede sig som den vovede udgave af varietéshow, cabaret og ofte tilsat humor.
I sin moderne form er Burlesque eller Neo Burlesque en kombination af showdance, performance art og strip.
En uge med Burlesque shows i Berlin
Hvad der i 2006 startede med kun to events har nu udviklet sig til en uges glimmer og glamour med 15 forskellige events med 80 optrædende kunstnere i Berlin.
I Berlin kan du opleve en hel uge med shows, der lige som den berømte tv-serie indeholder en stor del søgen efter stemningen i 1920’ernes Berlin.
Foto: Pressemateriale fra Berlin Burlesque Week – credit: verenagremmer.com
Arrangementerne i Berlin Burlesque Week
Arrangementet er en hel uges fejring og promovering af kunstnere inden for burlesque genren.
Med arrangørernes egne ord er det en uge som i Babylon Berlin.
Programmet er sammensat, så hver dag repræsenterer sin egen stil inden for burlesque, så her er rig mulighed for at opleve Burlesque Comedy, Classic Glamour, Circus Sideshow, Live Music, Life Drawing, Rock’n’Roll og mange flere.
Få et indtryk af burlesque
Du kan få et indtryk af denne lille teaser fra Burlesque Berlin.
Oplev Berlin Burlesque Week 2021
Berlin Burlesque Week
10. – 16. maj 2021
Annonce: Når billetsalget er startet, kan du købe dine billetter her.
Fotos i artiklen ovenfor er pressemateriale fra Berlin Burlesque Week
Om Ballhaus Berlin
En stor del af eventsene foregår på Ballhaus Berlin.
Ballhaus Berlin ligger i Chausseestrasse i bydelen Mitte. Bygningen er opført som dansested i 1905, og op igennem 1920’erne har her været gang i festerne.
Bygningen blev beskadiget under 2. verdenskrig, men kun på ydersiden, så bygningens charmerende, nostalgiske indretning overlevede.
Med sin oprindelige charme intakt er Ballhaus Berlin også det perfekte sted til til det kvartalsvise Old Fleas Vintages Market.