Neue Nationalgalerie – museum for moderne kunst

Besøg Mies van der Rohes berømte museumsbygning

Neue Nationalgalerie – museum for moderne kunst genåbner søndag den 22. august 2021 efter flere års gennemgribende renovering og udvidelse.

I juni var der gratis rundvisning i det endnu tomme museum, og nu åbner museet med udstillinger.

Museet er tegnet af Mies van der Rohe

Den berømte arkitekt Mies van der Rohe har tegnet museet. Bygningen er indviet i 1968, og museet er dedikeret til moderne kunst.

Museet er placeret på en 105 x 110 meter stor granitterrasse, der fremhæver bygningens skulpturelle lethed.

Museet lukket for ombygning i 6 år

I 2015 lukkede museet for en større renovering. I forbindelse med lukning spillede den tyske elektro-gruppe Kraftwerk i museet.

Renovering af museet

Neue Nationalgalerie

Renoveringen er forestået af Berlin-arkitekten David Chipperfield, som også har stået bag andre museumsrenoveringer i Berlin.

Projektet har taget godt 5 år og løber op i 140 milioner Euro – godt 1 mia. danske kroner.

Mies van der Rohes barnebarn, arkitekten Dirk Lohan, har bistået med rådgivning. Dirk Lohan var også involveret i bedstefaderens byggeri tilbage i 1965 – 1968.

Hvor omfattende renovering og udvidelsen er, kan ses i, at hvor det oprindeligt tog 3 år at bygge museet, så har renovering og udvindelse taget mere end 5 eller næsten 6 år at gennemføre.

Museet fortælle, at 35.000 enkeltdele fra den oprindelige bygning er renoveret og fremstår som nye.

Udvidelsen af museet er en ny underetage, så museet ændres ikke udefra.

Åbent hus i Neue Nationalgalerie

Genåbning af Neue Nationalgalerie

Museet lukkede i 2015 for at gennemgå en gennemgribende renovering, og efter 6 år kan du igen besøge museet i en opdateret og udvidet udgave.

Den officielle nøgleovergivelse var den 29. april 2021, mens Berlin var under Corona-nedlukning.

Du kan komme til genåbning af museet søndag den 22. august 2021.

Åbningsudstilling

Neue Nationalgalerie åbner med tre udstillinger Rosa Barba – In a Perpetual Now, Die Kunst der Gesellschaft 1900-1945 og Alexander Calder – Minimal / Maximal.

Mies van der Rohe og Bauhaus

Bauhaus - arkitektur fra 1920-30'ernes Berlin

Ludwig Mies van der Rohe var leder af Bauhaus Akademie, skolen for moderne kunst og arkitektur fra 1928 og frem til nazisterne tvang skolen til lukning i 1933.

Læs mere om Bauhaus – tysk arkitektur i 1920’erne og 1930’erne.

Besøg Neue Nationalgalerie

Besøg Neue Nationalgalerie på Potsdamer Str.

Et besøg på Neue Nationalgalerie er en kunst- og arkitekturoplevelse.

Du kan finde udstillingsprogrammet via deres site nedenfor. Og du kan også vælge at besøge bygningen bare for at opleve et stykke arkitektur ud over det sædvanlige.

Neue Nationalgalerie
Potsdamerstr. 50
U- & S-Bahn: Potsdamer Platz
www.smb.museum/nng

Museet genåbner den 22. august 2021

Læs mere om kunst i Berlin

Kunst i Berlin

Læs mere om, hvor du kan opleve kunst i Berlin.

 

Berlinblog.dk

Inspiration, indtryk og oplevelser fra et anderledes Berlin. Byens puls, kultur, historie, kunst, mad, nye trends og berlinerne.

Tak fordi du læser med. Skriv gerne en kommentar

%d bloggers like this: