Wannsee-Konferencen – i biograferne 19. januar
Ny tysk film om tilrettelæggelsen af Holocaust

En film om et af historiens mørkeste øjeblikke
Filmen præsenterer os for arkitekterne bag Holocaust.
15 ledende nazister mødes i en velhavervilla i Berlin-forstaden Wannsee den 20. januar 1942 for at planlægge, hvad de betegner som ’Den endelige løsning på det jødiske spørgsmål.’

Filmen giver et nøgternt billede af deltagerne ved mødet, som har en opgave, de har sat sig for at udføre.
15 mænd lægger på halvanden time strategien for et folkemord.
Hvordan reagerer de på de beslutninger, de er ved at tage, og hvilke hensyn tager de – om nogen overhovedet?
Det er kynismens sande jeg i den fængslende og skræmmende skildring af en af verdenshistoriens mørkeste dage.
Filmen varer 108 minutter og er instrueret af tyske Matti Geschonneck.
Wannsee-konferencens forløb

Den 20. januar 1942 mødes en række højtstående embedsmænd fra Hitlers nationalsocialistiske regime i en villa i velhaver-forstaden Wannsee lidt uden for Berlin. Konferencen, som filmen er opkaldt efter, holdes på foranledning af SS-Obergruppenführer og chef for rigets indre sikkerhed, Reinhard Heydrich, der som kun 38-årig har arbejdet sig til toppen af Det Tredje Rige.
Mødet, der varer i omegnen af halvanden time, har kun ét overordnet formål: at drøfte og afgøre detaljerne af det, nazizsterne selv kaldte “den endelige løsning på det jødiske spørgsmål” – die Endlösung.
Det hele handler altså om, hvordan man får udryddet Europas på det tidspunkt 11 millioner jøder.
Til stede ved konferencen – og den efterfølgende morgenmad – er en række topembedsmænd fra henholdsvis SS, politiet, ministerierne, Rigskansleriet og administrationen.
Sammen diskuterer de, i en slående nøgtern og pragmatisk tone, både strategiske og praktiske detaljer omkring udførelsen af Holocaust – en af menneskehedens største forbrydelser.

Se filmens officielle trailer
Se filmen Wannsee-Konferencen i biografen
Du kan se filmen i følgende biografer:
- Grand Teatret, KBH
- Øst for Paradis, Aarhus
- Valby Kino
- Værløse Bio
- Cinema4, Skive
- Klovborg Kino
- Gentofte Kino
- Frysehuset, Holbæk
- Nicolai Bio, Kolding
- Biffen Nordkraft, Aalborg
- Empire Bio, KBH
- Park Bio, KBH
- Næstved Bio
- MovieHouse, Hellerup
- MovieHouse, Helsingør
- Rødding Bio
- Café Biografen, Odense
- Trommen, Hørsholm
- Løgstør Bio
- Filmteatret, Hobro
- Tisvilde Bio
- Havnar Bio, Tórshavn (Færøerne)
- Vig Bio
- Reprisen, Holte
- Kino Ro’s Torv, Roskilde
- Café Slotsbio, Hillerød
- Kosmorama, Haderslev
- Basbio, Brønderslev
- Ringe Bio
- Borup Kino
Du finder billetter på kino.dk
Vind fribilletter til Wannsee-konferencen med Berlinblog.dk

Lodtrækningen er slut, og de fem heldige har fået besked
Vi trækker lod om 5 x 2 fribilletter til filmen Wannsee-konferencen.
Du deltager i lodtrækningen ved at skrive en kommentar på opslaget om lodtrækningen på facebook eller ved at sende en mail til konkurrence@berlinblogdk senest den 16. januar 2023.
Vi trækker lod den 17. januar.
Billetterne gælder fra den 19. januar til den 22. februar 2023, og du vælger selv, i hvilken biograf, du vil se filmen.
Du kan kun deltage i lodtrækningen én gang.
Vinderne får svar på email. Vindernavnene offentliggøres ikke.
Billetterne sendes fra Camera Film / Grand Teatret, og du bestemmer selv, i hvilken biograf og på hvilket tidspunkt, du vil se filmen.
Betingelser – det med småt
Ved at deltage i lodtrækningen accepterer du det beskrevne forløb, og at vi videregiver dit navn og din mailadresse til Camera Film / Grand Teatret, hvis du vinder.
Vi bruger ikke navne og emailadresser til andet, og vi videregiver dem heller ikke til andet.
Vi foretager lodtrækningen ved tilfældig udtrækning af numre.
Alle konkurrencens navne og mailadresser slettes efter lodtrækningen.
Besøg huset, hvor Wannsee-Konferencen fandt sted

Huset, hvor Wannsee-konferencen foregik, er i dag museum og mindested for ofrene.
Du kan læse mere i artiklen om Haus der Wannsee-Konferenz.
Annonce