Anmeldelse af nye bøger

Online kurser i forretningstysk hos HausLingua

Tyskland er efterhånden også ved at komme med på digitaliseringsbølgen, og HausLingua tilbyder en række onlinekurser med hjælp til, hvordan du får en aftale om et onlinemøde i hus, hvordan du begår dig til mødet og tysk på samtale- og forhandlingsniveau.

Har du 12 minutter?

Vi har testet modulet Onlinemødetysk, og det fungerer rigtig fint.

HausLingua giver et løfte om, at kursets 60 sætninger vil give vores tyske kunder tryghed og tillid til at lave aftaler online. Og fremhæver, at det kun tager 12 minutter at lytte alle sætninger igennem, og du kan lytte til dem alle steder – i bilen, i toget, på en bænk i en park osv.

Pointen er, at du ved at øve sætningerne tilstrækkelig mange gange, til de bare sidder der, bliver klar til at gennemføre onlinemøder på tysk.

Høflighed, small-talk og almindelige vendinger

Jeg kan huske, en kollega meget tidligt under min udstationering i Tyskland spurgte undrende til mine afslutninger på telefonsamtaler. På mit ikke særligt gode tysk fik jeg forklaret, at i min barndoms tyske tv-krimi afsluttede hovedpersonen med et “Ende“, før han lagde på. Vi aftalte, at vi lod manererne blive hos kriminalkommisær Köster i “Der Alte“.

At tale et fremmedsprog og blive forstået – og acccepteret – handler i høj grad om at anvende gængse udtryk og omgangsformer. Så på onlinekurset her bliver du og Betina oversat til Sie og Frau Biermann. Så er vi på den sikre side.

Og vi bliver opmærksomme på, at ting sagtens kan hedde flere ting. Vi skifter behændigt mellem stummschalten og mute, mellem Bildschirm og Oberfläche, og i det hele taget får vi på de 12 minutter indøvet oversættelser, høflighedsfraser, small-talk og hverdagstysk, så det kommer til at lyde helt rigtigt.

Deutsch ist sexy!

Det praktiske

Logon-processen er nem, og kurset fungerer fint på både telefon og computer. I starten ser vi med på videoen, men det fungerer faktisk lige så fint bare med lyd, så vi kan være med både i metroen og i bilen.

Hvem henvender onlinekurserne i forretningstysk sig til?

HausLingua gør det både sjovere og nemmere at lære eller genopfriske forretningstysk.

Med kurser i præsentation, linkedin, corona-tysk og meget andet henvender kurserne sig til en bred skare af folk med interesse for at sælge sig selv eller sine produkter på de tysktalende markeder. Det inkluderer også studerende, jobsøgende, ansatte indenfor eksport og selvstændige.

Deutsch ist sexy!

Stinna Krebs, som er personen bag oversættelsesbureauet HausLingua, brænder for tysk. Vi har tidligere skrevet om kampagnen Deutsch ist sexy!

Om HausLingua

HausLingua ejes og drive af Stinna Krebs. Stinna brænder for tysk og har besluttet sig for at at sørge for, vi andre også tilvælger tysk og Tyskland. Se Stinna Krebs fra HausLingua i denne korte video.

Køb onlinekurser hos HausLingua

Onlinekurserne i forretningstysk varierer i pris og kan downloades på online.hauslingua.dk

Kursusmateriale var udlånt af HausLingua. Denne anmeldelse er alene udtryk for Berlinblog.dk’s egen vurdering. HausLingua har ikke haft indflydelse på anmeldelsens indhold.

Berlinblog.dk

Inspiration, indtryk og oplevelser fra et anderledes Berlin. Byens puls, kultur, historie, kunst, mad, nye trends og berlinerne.

Tak for at du læser med. Skriv gerne en kommentar