Rote Insel – Den Røde Ø

Berlin Walks – Rote Insel i Schöneberg

Rote Insel Berlin Gasometer

Kvarteret Rote Insel

Kvarteret Rote Insel – Røde Ø – er kendt i Berlin som et bohemekvarter i det østlige Schöneberg.

Rote Insel er nu slet ikke en ø, men bliver kaldt sådan, fordi kvarteret er afgrænset af jernbaner på alle sider og derfor kun tilgængeligt via broer.

fullsizeoutput_e12

Det røde tilnavn kommer af, at de gamle arbejderkvarterer altid har haft en majoritet af røde vælgere.

I 1870’erne var socialisme forbudt i Tyskland, og de dengang illegale politiske kræfter holdt til i kvarteret.

fullsizeoutput_e29

Marlene Dietrichs fødehjem

Rote Insel - Marlene Dietrich

Den tyske skuespiller Marlene Dietrich blev født i 1901 i den ejendom, der i dag har adressen Leberstrasse 65.

Den tyske skuespiller fra 1940’erne Hildegard Knef har også boet i samme hus.

Et sjældent og velbevaret kvarter

Under 2. Verdenskrig slap kvarteret forholdsvis skånsomt fra bombardementerne.

Kvarteret  skiller sig derfor ud fra så meget andet af det omgivende Berlin med sin intakte bebyggelse fra slut 1800-tallet til start 1900-tallet

Rote Insel er i dag et interessant kvarter med hyggelige cafeer, gamle kneiper, små butikker og restauranter.

Rote Insel Berlin Leuchtturm

Heuberger ved Julius Leber Brücke er en hyggelig lille Biergarten

Rote Insel Berlin Heuberger

Blues Garage er en musikcafe i Hochkirchstrasse. Torsdag med live musik.

fullsizeoutput_e2f

Taubenschlag i Leberstrasse serverer rigtig lækker morgenmad.

Rote Insel Berlin Taubenschlag

Gasometer på Euref-Campus

Området med den gamle gasbeholder Gasometer er siden 2007 i gang med at blive omdannet til Euref-Campus, et område med forskningsinstitutioner og virksomheder inden for energiomstilling.

fullsizeoutput_e2e

Schwerbelastungskörper

Rote Insel Berlin Schwerbelastungskörper

Lige over broen ved Kolonnenstrasse på den østlige side i retning mod Tempelhof står et af de mærkeligste bygningsværker, man kan forestille sig.

En cylindrisk betonkonstruktion med 21 meter i diameter. Den rager 14 meter op, og den skulle efter sigende gå 18 meter ned i jorden. Den ligner en form for tank eller silo.

Bygningen er fra 1937, altså fra nazi-tiden,  og dens 12.000 tons masse har været brugt til at teste jordbundens bæreevne som forberedelse til ombygningen af Berlin til en verdenshovedstad.

Det kan du læse mere om på Mythos Germania.

Berlin Walk – gåturen rundt i Rote Insel

Rote Insel

Du kommer ind i kvarteret via en bro. Et godt sted at starte er ved Julius Leber Brücke. Trav gaderne tynde, indtil du har oplevet nok af kvarteret, fundet nye steder og holdt tilpas mange hvil på de spændende steder rundt i kvarteret.

Et godt sted at slutte er ved Langenscheidbrücke. For lige på den anden side af broen har du helt sikkert gjort dig fortjent til et besøg på den hyggelige franske vinbar La Cantina d’Augusta.

Læs mere om de andre ture i Berlin Walks

Vi har samlet forslag til ture med oplevelser og seværdigheder. Du kan læse mere om Berlin Walks.

%d bloggers like this:


COOKIES

VI BRUGER DEM TIL STATISTIK, FUNKTIONALITET OG TREDJEPARTSFUNKTIONER.

HVIS DU VIL FORSTÅ HVORDAN, HVORFOR ELLER SE HVORDAN, DU SLÅR DEM FRA, SÅ KLIK PÅ LÆS MERE OM COOKIES

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk