Forbud mod ferieboliger i Berlin

Berlin har indført forbud mod at omdanne lejligheder til ferieboliger

Berlin indførte i 2013 et forbud mod at almindelige boliger forvandles til ferieboliger for turister og i stedet imødekomme byens borgeres behov for at kunne finde en bolig til en rimelig pris.

Zweckentfremdungsverbot betyder, at det er forbudt at omdanne boliger fra det, de oprindeligt var tiltænkt.

Tiltaget var flere år undervejs og kom som en naturlig følge af stigende huslejer og dermed manglen på billige lejeboliger. Samtidig er der en stemning mod turister især de områder, hvor rigtig mange af lejlighederne primært anvendes som ferieboliger.

De nye regler indeholdt en overgangsperiode, som udløb 1. maj 2016, og Berlin tager det alvorligt at komme udlejningen til livs. På Berlin.de er der en formular, hvor folk online kan anmelde ejere, der overtræder forbuddet, og det kan i værste fald udløse bøder på op til 100.000 Euro.

Kort om reglerne:

  • Forbuddet betyder, at boliger fremover kun må udlejes til beboelse, hvilket er defineret som at udlejning skal ske for minimum to måneder ad gangen
  • Forbudet omfatter ikke lejligheder, hvor ejer eller lejer har fast bopæl
  • Det er fortsat tilladt at have en ferielejlighed i Berlin, men kun til ejers eget brug

Hvis du som lejer overvejer at udleje din lejlighed i Berlin, er det værd at tjekke, om udlejning kræver godkendelse fra udlejer. I værste fald kan en strid herom føre til både bøde og opsigelse af lejemålet!

Det er med udlejers godkendelse fortsat tilladt at udleje værelser og kortvarigt at udleje sin bolig – bare man ikke permanent omdanner boligen til ferielejlighed.

Et par eksterne kildehenvisninger:
De officielle tal for registrerede ferieboliger i Berlin fordelt på bydele fra Berlins Senatsforvaltning for Byudvikling:

Screen Shot 2015-06-15 at 13.19.44
(fra Berliner Morgenpost)

Artikel om forbuddet den 26. april 2016 i Berliner Zeitung (på tysk)
Berlins bydele går efter udlejere. Artikel den 15. juni 2015 i Berliner Morgenpost (på tysk)
Artikel i Independent om påvirkningen på Airbnb i Berlin (på engelsk)

Også et par danske medier har artikler om forbudet:

Berlingske 8. august 2014
Børsen 26. august 2014

Hvis du vil følge, hvad der sker med på området og i Berlin, så følg Berlinblog.dk på icon34 ogtwitter

8 comments

  1. Ja det er sgu øv øv, men for så vidt angår at ferielejligheden kun må anvendes til ejers eget brug, ved du om ejer altid skal være til stede, når den anvendes, eller må man gerne låne den ud til familie og venner?

    1. Er det ikke meget naturligt at begrænse mulighederne en smule af hensyn til byliv og adgang til boliger?

      Jeg er ikke expert på området, så jeg skal ikke kunne sige, hvordan “ejers eget brug” vil blive tolket.

      Som jeg forstår det, er der meget delte meninger om, hvordan forbudet skal tolkes, og om det overhovedet kan opretholdes.

      Indtil da har jeg valgt selv at tolke det restriktivt. Better safe than sorry.

  2. Tjo det kan du sige, men i store træk bør alle have glæde af turismen, og jeg tror der er mange, der bliver væk hvis de ikke kan leje en lejlighed. De har simpelthen ikke råd til hoteller. Men lad det nu være. Jeg har også den holdning, at det kun er os, som ejere, der må bruge den.

  3. Hej
    Forbud om ferielejlighed i Berlin.
    Vi er 10 personer der ejer en lejlighed i Wilmersdorf, Berlin, købt i 2006. Der er en ny lov om brug af lejligheden og der er vi slet ikke blevet opdateret, fordi en af ejerne oplyste på et tidspunkt, at det havde ingen betydning for os p.g.a. den er privatejet og ikke blev brugt som udlejning. Men, nu er jeg i hvert fald blevet i tvivl.
    Jeg har læst det du har skrevet ovenfor, men ved du noget nyt omkring den her lov og hvordan vi må bruge lejligheden? Eller er der nogen du kan anbefale, hvor vi kan henvende os om problemet.
    På forhånd tak.
    venlig hilsen
    Preben Lindtofte

    1. Hej Preben
      Tak for din kommentar.
      Som jeg forstår loven, så er der stor forskel på, hvad lejligheden egentlig bruges til. Forbuddet gælder nemlig udlejning af boliger til feriebrug. I må gerne eje eller leje en ferielejlighed til eget brug. Og I må gerne leje en lejlighed ud i ferier, hvis ejeren eller lejeren selv bor i lejligheden.
      Det man altså ikke må, er at købe en tom lejlighed og så leje den ud som ferielejlighed.
      Jeg ved ikke, om nogen af jer måske kender en virksomhed, forening eller pensionskasse, der udlejer feriebolig i Berlin til sine medarbejdere eller medlemmer? De må da have samme problem, så det kunne være, de allerede havde haft disse overvejelser.
      Ellers kunne I måske forhøre jer på ambassaden i Berlin?
      Jeg er spændt på at høre, hvad I kommer frem til
      Bedste hilsner
      Ulrik
      PS – du er velkommen til at maile til mig. Du kan se min mail på http://berlinblog.dk/kontakt/

      1. Hej Ulrik
        Tusind tak for svar. Vi prøver at skrive til Ambassaden.
        vh
        Preben

Skriv et svar