Sammlung Boros – kunstgalleri i den gamle Reichsbahnbunker
Besøg Sammlung Boros kunstudstillinger i den gamle Reichsbahnbunker fra 2. verdenskrig.
Kunst i kæmpe bunker fra anden verdenskrig.

Sammlung Boros har indrettet privat kunstsamling i den gamle bunker i Berlin Mitte.
Bunkerens historie
Reichsbahnbunker er opført i 1941-42 for at give beskyttelse af op til 3.000 togrejsende under luftangreb.
Selve bunkeren er 18 meter høj, og det kvadratiske grundplan er på omkring 1.000 kvm. Væggene er 1,8 meter tykke, og loftet 3 meter tykt.
Det er med andre ord en kæmpe klods af en bygning fra en dyster tid.

Efter anden verdenskrigs slutning i 1945 brugte de russiske styrker den som fængsel for krigsfanger.
I DDR-tiden blev den brugt som varelager, og efter murens fald var her nogle år med technomusik og illegale fester.

I 2001 blev bunkeren købt af et japansk investeringsfirma, som lejede bunkeren ud til kunstudstillinger, og i 2003 blev bunkeren videresolgt til kunstsamlerne Karen og Christian Boros, der satte den i stand og indrettede kunstudstilling i bunkeren og en privat penthouse på taget.
Projektet blev indstillet til EUs Pris for Samtidig Arkitektur, Mies van der Rohe Prisen, i 2009, men vandt ikke.

Boros kunstsamling
Kunstudstillingerne Sammlung Boros åbnede i 2007, og der er guidede rundvisninger i kunstsamlingerne i selve bunkeren, hvor man bliver lukket ind i hold på 12 personer. Tilmelding til turen på linket nedenfor.

Sammlung Boros kunstudstilling indeholder blandt andet en større samling værker af Olafur Eliasson.
Sammlung Boros
Reinhardtstraße 20
www.sammlung-boros.de
Vil du gerne læse mere om kunst og om bunkere?
Brücke Museum og Kunsthaus Dahlem
I rækken af kunstmuseer i Berlin kommer man ikke udenom det ekspressionistiske Brücke Museum og det modernistiske Kunsthaus Dahlem.
Læs mereDie Tankstelle – Kunstgalleri og ZEIT Café på den gamle Shelltank
På en nedlagt tankstation I Schöneberg finder du et fint lille galleri med café.
Læs mereBunkere i Berlin
Du kan opleve de mange gamle bunkere i Berlin. Se resterne af bunkere fra nazi-tiden, ikke mindst Hitlers berømte Førerbunker.
Læs mereTilmeld nyhedsbrev
Nyhedsbrev fra Berlinblog.dk. Gå ikke glip af opdateringer. Du kan nemt tilmelde dig nyhedsmail fra Berlinblog.dk med nyt, når vi har opdateringer. Og du kan til enhver tid melde fra igen.
Læs mereFlere oplevelser i Berlin
Annonce
