The Haus – Berlin Art Bang
Nedrivning og street art
Hvad kan man få ud af et 5 etagers kontorhus, før man river det ned? Street Art projektet The Haus har med 165 kunstnere forvandlet Berliner Volksbanks kedelige kontorhus til et historisk kunstværk med urban design, street art og installation og skabte dermed en af de mest omtalte attraktioner i Berlin i 2017.
Projektet har tiltrukket sig en del opmærksomhed i Berlin og langt flere besøgende, end The Hausmeisters havde forventet, og der har især omkring weekender og helligdage været lange køer for at komme ind.
The Haus – Berlin Art Bang | Teaser | Million Motions – Videoproduktion Berlin from Million Motions on Vimeo.
De 165 kunstnere har på otte uger forvandlet hvert rum og etage i bygningen til kunstværker. Kunstnerne har arbejdet ud fra en fælles ide om at skabe et kæmpe kunstværk, som rummer hver af kunstnernes udtryk og er fyldt med aktuelle budskaber.
Ved indgangen til The Haus bliver mobiltelefoner og kameraer forseglet, for det er meningen, at billederne skal ses og nydes i øjeblikket og kun sålænge, de består.
The Haus kan ses fra 1. april og indtil huset – med street art – rives ned den 1. juni 2017.
“At the end only the memory remains”
Oplev The Haus april – juni 2017
The Haus
Nürnbergerstr. 68 (ikke langt fra Zoo og Bikinihaus)
Oplev mere street art, kunst og grafitti i Berlin
Læs om street art og contemporary art museet Urban Nation i Schöneberg
Oplev grafitti og nyd udsigten over Berlin fra Teufelsberg