Arkiv - ikke længere aktuelt

30-året for sommeren 1995 med Wrapped Reichstag

Oplev Wrapped Reichstag frem til 20. juni i anledningen af 30-året for Christo og Jeanne-Claudes installation fra sommeren 1995

Wrapped Reichstag sommeren 1995

I sommeren 1995 indpakkede kunstnerparret Christo og Jeanne-Claude Rigsdagsbygningen i Berlin som sommerens helt store kunst event og samlingsstykke.

Berlinere og Berlinbesøgende, der oplevede sommeren 1995, husker den sikkert endnu, i hvert fald, hvis de var med til at opleve sommeraftenerne på plænen foran Reichstag.

Wrapped Reichstag 1995 Photo: Wolfgang Volz © 1995 Christo and Jeanne-Claude Foundation

Kunstnerparret Christo og Jeanne-Claude

Christo og Jeanne-Claude døde i henholdsvis 2020 og 2009. De er begge født i 1935, og 2025 markerer dermed 90-året for deres fødsel og samtidig 30-året for installationen med den indpakkede Rigsdagsbygning, Wrapped Reichstag.

Wrapped VW Käfer Photo: Wolfgang Volz © 2014 Christo and Jeanne-Claude Foundation

Pressefoto fra Neue Nationalgalerie
© 2014 Christo und Jeanne-Claude Stiftung / Foto: Wolfgang Volz

Christo og Jeanne-Claude, som i 1995 lavede Wrapped Reichstag, er aktuelle med en noget mindre udstilling, Wrapped VW Käfer, som kan ses på Neue Nationalgalerie.

Udstillingen består af en VW fra 1961, som parret indpakkede i 2014.

Oplev Wrapped Reichstag 2025 udgaven

I 2025 udføres Wrapped Reichstag som lysinstallation på vestsiden af Rigsdagsbygningen. Det er den side af Rigsdagsbygningen, der vender ud mod Tiergarten.

Reichstag Berlin - Berlinblog.dk

Du kan få en forsmag på installationen i den officielle præsentationsvideo her:

Du kan se installationen fra kl. 21:30 til 01:00 i perioden frem til den 20. juni 2025.

U5: Bundestag

Berlinblog.dk

Inspiration, indtryk og oplevelser fra et anderledes Berlin. Byens puls, kultur, historie, kunst, mad, nye trends og berlinerne.