Kunst

U-Bahn fotoprojektet Lines_under

Lines_under er et løbende Instagram fotoprojekt med billeder taget i Berlins U-Bahn.

I projektet udforskes de abstrakte former og kraftige farver i Berlins mange metro-stationer.

Lines_under fotoprojekt

Fotografen Julie Brix startede projektet i 2015 og fortsatte i de efterfølgende år, mens Julie boede i Berlin og cyklede fra station til station for at knipse billeder med sin iPhone.

Det har resulteret i hundredvis af billeder.

Lines_under fotoprojekt

Julie beskriver selv billederne sådan: “De simple kompositioner i Lines_under kan stå for sig selv – helt øde – i deres minimalistiske udtryk med udgangspunkt i steder, som normalt er fyldt med travle mennesker på vej”.

Julie fanger med sit kamera de små glimt af skønhed, som de fleste mennesker ikke opfanger, når de har travlt med at komme fra A til B.

Lines_under fotoprojekt

Lines_under har været udstillet flere gange i Berlin, og du kan købe print af de enkelte værker.

Køb dine favoritbilleder fra Lines_under

Du kan købe billederne via Lines_under på Instagram.

Billederne kan bestilles i formaterne A4, A3 og A2, som er i plakatstørrelse.

Du kan se mere på @lines_under

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af j u l i e (@lines_under)

Læs om U-Bahn i Berlin

Alexanderplatz Berlin - Berlinblog.dk

Læs også om U-Bahn i artiklen om offentlig transport i Berlin.

Berlinblog.dk

Inspiration, indtryk og oplevelser fra et anderledes Berlin. Byens puls, kultur, historie, kunst, mad, nye trends og berlinerne.

Tak for at du læser med. Skriv gerne en kommentar