Oplev Berlin

De bedste online Berlin guides

Kultur, events, oplevelser og seværdigheder i Berlin. Gode guides og blogs om Berlin til dig, som er vild med Berlin. Inspiration til mange oplevelser i byen.

Hvor finder du tips til kultur, events, oplevelser og seværdigheder i Berlin?

Berlin Guide

Berlinblog.dk’s guide over Berlin guides handler om at finde inspiration til oplevelser i Berlin.

Her får du et udvalg af de Berlin blogs, Berlin guider og Berlin sites, som er mine favoritter og som jeg selv finder inspiration og input fra.

Vildmedberlin.dk

Rigtig flot Berlin community med professionelle skribenter, aktuelle emner og brugerinvolvering via facebook.

Her er inspiration, aktualitet og spændende artikler. Ikke uden grund har Vild med Berlin den største danske fanskare på facebook. Kvaliteten er i top. Sådan.

Jeg er vild med den.

Fra tid til anden arrangerer Vild med Berlin også Stammtisch i København og Aarhus med aktuelle Berlin-emner, bogudgivelser og fællesskab.

De bedste Berlin guides

 

Berlin-guide.dk

Danmarks største online-guide til Berlin kalder forfatteren det selv. Det er et ambitiøst  projekt – og jeg synes, det lykkes rigtig godt.

Dele af guiden henvender sig mest til dig, der er i Berlin første gang eller ikke rigtig gider en masse ind under huden på steder, barer eller bydele. Andre dele af Berlin-guide.dk går i den grad i dybden med historie, boganmeldelser og beskrivelser.

Her er således noget for enhver smag, og stor ros herfra til det kæmpe arbejde, det må være at opbygge og vedligeholde så store mængder informationer.

De bedste Berlin guides

VielskerBerlin.dk

Sissel-Jo Gazan er forfatter og har boet i Berlin siden 2005. Med bøgerne Vi Elsker Berlin fra 2015 og Vi Elsker Stadig Berlin fra 2019 har hun inspireret til mange oplevelser i Berlin, ikke mindst for familier med børn.

Sissel-Jo Gazan deler også ud fra sine mange håndplukkede tips på bloggen.

Vielskerberlin.dk Sissel-Jo Gazan

 

Berlin-nyt.dk

Interesse for tysk kultur og kærlighed til byen Berlin driver Berlin-nyt.dk. Bloggen har aktuelle indlæg om kunst, kultur og begivenheder i Berlin.

Flot og overskueligt. Det er her, du finder nyttige informationer, du ellers skal lede længe efter andre steder.

Berlin-nyt.dk De bedste Berlin guides - Berlinblog.dk

Mitvergnuegen.com

Tysk livstils- og storbyguide med anmeldelser og guides til kunst, restauranter, brunch og mange andre oplevelser.

Mitvergnuegen findes udover Berlin også i Hamburg, München og Köln.

Mitvergnuegen.com

Og jeg slutter lige med et par af de lokale og officielle. Ikke meget geheim-tip over dem, men de er faktisk rigtig gode.

 

Berlin.de

Berlins officielle website. På tysk og engelsk og flere sprog. Indeholder aktuelle informationer, temaer, guides, love, regler, statistisk information, adresser og meget mere.

Uundværlig, men næppe et sted du starter med at søge efter barruter (prøv Berlinblog.dk)

De bedste Berlin guides

Visitberlin.de

Berlins turist-information. På tysk og engelsk og flere sprog. Altid aktuelle udstillinger, større koncerter og guides.

Visit Berlin vil noget med guiden, den er rigtig flot sat op og altid et besøg værd.

De bedste Berlin guides

Fire internationale guides til anderledes oplevelser i Berlin

  • iHeartBerlin.de – guides, event og blog på tysk og engelsk
  • Exberliner.com – Berlin-magasin både fysisk og online for expats i Berlin
  • Awesome Berlin – engelsksproget guide til fantastiske oplevelser i Berlin
  • Atlasobscura.com – Verdens skjulte vidundere har også en guide til usædvanlige steder i Berlin

Kender du en guide, der skal med på listen?

Har du kommentarer til min guide over guides, eller kender du en guide eller blog, du synes, jeg skal have med, så kontakt mig endelig.

Book dine næste oplevelser i Berlin med GetYourGuide

Annonce

Vi samarbejder med GetYourGuides om oplevelser i Berlin.

 

Berlinblog.dk

Inspiration, indtryk og oplevelser fra et anderledes Berlin. Byens puls, kultur, historie, kunst, mad, nye trends og berlinerne.

Tak for at du læser med. Skriv gerne en kommentar