Dyrk sport i Berlin

Fitness træning i Berlin

Find dit fitness center i Berlin

Fitness træning i Berlin - Berlinblog.dk

Fitness træning i Berlin

* Indeholder annoncer

Fitness i Berlin

Der findes et hav af fitnesscentre i Berlin, så der er ingen undskyldning for ikke at passe din fitness træning, mens du er i Berlin.

Her er mit bud på tre kategorier af træningsfaciliteter:

Business Class

Holmes Place henvender sig primært til firmakunder. Kvaliteten er i top, gode rummelige lokaler med top betjening og en rigtig lækker spa-etage til at slappe af i efter træning.

Flere af byens hoteller har aftaler om træning hos Holmes Place, så hvis du bor på hotel og gerne vil træne, så tjek med hotellet.

Et enkelt tip: Efter et besøg beder Holmes Place om feedback. De kvitterer med en omgang gratis træning.  Sådan kan man jo blive ved.

Economy Class

Berlin har flere muligheder for gratis træning. I nogle af byens parker er der opstillet træningsudstyr. Det er ikke det mest avancerede cross fit udstyr, og bad og omklædning foregår derhjemme. Men det er fornøjelig træning det meste af året – og sikkert ret ubekvemt den koldeste vinterdag.

Park am Gleisdreieck

Test Pilot

Er du ikke så tit i Berlin, at det giver mening at benytte et fast træningscenter, så tilbyder nogle fitnesscentre gæstetræning. De steder, jeg har gæstetrænet, koster typisk 10 – 15 Euro per gang. Det skal naturligvis holdes op mod, at du kan træne en hel måned hos f.eks. Mc Fit for 20 Euro.

Og er du lidt kræsen med, hvor du træner, så start med en gratis prøvetime. Formålet med en prøvetime er jo netop, at du kan prøve faciliteterne.

Fra tid til anden er der kampagner, som det er værd at holde øje med.

Jeg har fra flere af fitnesscentrene fået tilbud om 3 dages – eller endda en hel uges – gratis prøvetræning. Fedt.

I øjeblikket kan du hos Fitnessfirst teste medlemsskab til 9 fitness-studios i Berlin i en 40-dages gratisperiode i stedet for en prøvetræning.

Fitness centre med gratis prøvetræning

Facit

Berlin har masser af muligheder for at holde formen ved lige, og her er træningscentre for enhver smag og pengepung.

Det er spændende at opleve, hvordan træning og liv i fitnesscentrene er i Berlin, så vi kommer tilbage med flere blog posts om at dyrke sport og motion i Berlin.

Du kan også se et par forslag til løberuter i Berlin.

* Indeholder annoncer: Jeg modtager betaling for udvalgte links. Det har ingen indvirkning på indholdet på Berlinblog.dk, og det koster ikke dig ekstra, så klik endelig løs 🙂

Berlinblog.dk

Inspiration, indtryk og oplevelser fra et anderledes Berlin. Byens puls, kultur, historie, kunst, mad, nye trends og berlinerne.

4 thoughts on “Fitness træning i Berlin

  • Hej Nick
    Ja, det vil jeg mene. Jeg ville gøre det, at jeg tog kammeraten med – han skal sikkert skrive under på, at han vil betale.
    Du kan jo prøve, og meget gerne skrive her, om det lykkes 🙂

    Besvar
  • Hej,
    Jeg har forgæves forsøgt at finde svar på dette, på nettet: Ved du, hvordan det fungerer, hvis jeg gerne vil meldes ind i McFit f.eks., men ikke har tysk adresse? Jeg er i Tyskland på udstationering, så er stadig registreret i DK. Kan jeg godt melde mig ind stadig, eller skal jeg have tysk bankkonto mv.?

    Besvar
    • Hej Nick, du skal kunne betale månedsabonnementet via en bankkonto. Kender du ikke en, der vil betale det for dig? Hvad med din arbejdsgiver? 🙂

      Besvar
      • Hej Ulrik,
        Tak for dit svar. Er alt det kræves, en tysk konto? For så tror jeg bare, at jeg hører en af mine kammerater om jeg ikke kan betale via deres konto 🙂

Tak for at du læser med. Skriv gerne en kommentar