Game over i den gamle spillehal
Urban art, street art og blockchain art i det forladte Casino Merkur Spielothek

Resten af 2021 kan du opleve Game Over på Nollendorfplatz. Game Over har indrettet 2.000 kvadratmeter udstilling af street art, urban art og som noget helt nyt blockchain art i en tidligere spillehal på Nollendorfplatz.
Rødder i The Haus

Game Over arrangeres af Dixons, som blandt mange andre events også stod bag kunstprojektet The Haus i 2017.
Dengang forvandlede 165 kunstnere et kedelige kontorhus til et historisk kunstværk med urban design, street art og installation og skabte dermed en af de mest omtalte attraktioner i Berlin i 2017.
Udstillingen stod i to måneder, hvorefter bygning med kunstværker som planlagt blev revet ned.
Det kan du læse mere på The Haus – Berlin Art Bang.

Game Over er arrangeret af Dixons med over 60 kunstnere, der viser deres bud på urban art, street art og – som noget helt nyt – blockchain art.


Verdens første NTF Art museum
Game Over fortæller selv, at de er verdens første NFT Art Museum.
Og hvad er så det?
NTF betyder Non-Fungible-Token.
Den korte version er, at det er unik, digital kunst, hvor det ved hjælp af blockchain teknologi sikres, at det ikke kan kopieres. Altså at hvert værk er fulstændig unikt.

Besøg Game Over
Udstillingen åbnede i starten af oktober og kan ses resten af 2021. Herefter er det Game Over, for bygningen bliver revet ned i 2022.
Du kan se udstillingen tirsdag – søndag kl. 12 – 19
Game Over – GO-NTF
Nollendorfplatz 6
Billetter bestilles på gonft.berlin
U1, U2, U3 og U4: Nollendorfplatz
Se mere urban contemporary art i Schöneberg
Nogle få hundrede meter fra Nollendorfplatz finder du også Urban Nation Museum for Urban Contemporary Art.
Oplev julemarked i Berlin
Resten af november og hele december kan du opleve julemarkeder i Berlin