Anmeldelse af nye bøger

Boganmeldelse: Europa – En personlig rejse af Timothy Garton Ash

Historikeren Timothy Garton Ash søger med bl.a. et berømt Søren Kirkegaard citat at forstå vores nutidige Europa ud fra fortiden. Han tegner med Europa – En personlig rejse en lige linje fra 2. Verdenskrig til temaerne om finanskrise, Brexit og Ukraine.

Læs vores anmeldelse af Europa – En personlig rejse af Timothy Garton Ash

Vi står i et Europa under voldsomme forandringer. For at forstå og håndtere disse, er vi nødt til at skue en smule tilbage.

Afslutningen på 2. verdenskrig førte til Europas og Tysklands deling. Uenigheder herom førte videre til en ny konflikt, nærmere betegnet Den Kolde Krig, som også bliver meget tydelige i Berlin, først med Berlinblokaden og senere med opførelsen af Berlinmuren, og selv ved konfliktnedtrapning og Berlinmurens fald rummer fortsat uenighed. Det er i dette perspektiv, historikeren Timothy Garton Ash har beskrevet Europa – En personlig rejse.

Bogen udkom i 2023, og den er siden da om muligt kun blevet endnu mere aktuel.

Om Timothy Garton Ash

Timothy Garton Ash er britisk historiker, skribent for The Guardian og forfatter. Han er professor i europæiske studier ved University of Oxford og har gennem årtier skrevet om Europas politiske og kulturelle udvikling – ofte som øjenvidne til historiske begivenheder.

Garton Ash har tidligere udgivet bogen Sagen Romeo, som udkom på dansk i 1998.

Europa - En personlig rejse af Timothy Garton Ash

Europa – En personlig rejse

I Europa – En personlig rejse tager Timothy Garton Ash læseren med på en både geografisk og intellektuel rundrejse gennem det Europa, han har fulgt tæt i mere end et halvt århundrede. Som historiker, journalist og øjenvidne til kontinentets store omvæltninger skriver han ikke Europas historie på afstand, men indefra – gennem møder, samtaler og egne erfaringer.

Forfatteren har gennem egne rejser og erfaringer opsøgt, genoplevet og bearbejdet steder og deres historie, og han fortæller i anekdoter om samtaler og relationer med venner, familie og folk, han møder undervejs. Hans beskrivelse af Europa, Europas historie og nutidens kriser beskrives med konkrete menneskers liv.

Europa – En personlig rejse er ikke den endelige fortælling om kontinentets fortid eller fremtid, men et vidnesbyrd om, hvad Europa har været – og hvad det risikerer at miste. For politisk og historisk interesserede læsere er bogen både oplysende, engagerende og tankevækkende. Den minder os om, at Europas historie ikke kun er institutioner og traktater, men levede liv.

For, som forfatteren citerer fra Kirkegaard, “Det er ganske sandt, hvad filosofien siger, at livet må forstås baglæns. Men derudover glemmer man den anden sætning, at det må leves forlæns”.

Bogen er på 442 sider, velskrevet og let læselig. Timothy Garton Ash formår at kombinere historisk overblik med essayistisk lethed, selv om stoffet er omfattende.

Køb Timothy Carten Ash Europa – En personlig rejse

Annonce*

Køb bogen Timothy Garton Ash Europa – En personlig rejse

Du kan købe bogen Europa – En personlig rejsewww.saxo.com

* Vi modtager betaling fra Saxo, når du køber bogen via linket.

Læs mere Berlinblog.dk

Turister flokkes om East Side Gallery med 1.300 meter udsmykning af 118 kunstnere fra 21 lande i Friedrichshain

Berlinmurens historie: Den Kolde Krig

Berlinmurens historie: Læs om Den Kolde Krig. Berlins deling i øst og vest fra 1961 til 1989. Frygten for atomkrig. Berlinmurens opførelse og Den Kolde Krig.

Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrev fra Berlinblog.dk. Gå ikke glip af opdateringer. Du kan nemt tilmelde dig nyhedsmail fra Berlinblog.dk med nyt, når vi har opdateringer. Og du kan til enhver tid melde fra igen.

Læs mere

Annonce

Berlinblog.dk

Inspiration, indtryk og oplevelser fra et anderledes Berlin. Byens puls, kultur, historie, kunst, mad, nye trends og berlinerne.

Tak for at du læser med. Skriv gerne en kommentar

Discover more from Berlinblog.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading