DDR Limited – Central Berlin

Central Berlin har samlet klenodier fra DDR-tiden og viser øst-arkitektur og -design inspireret af rumforskning, våbenindustri og vestlige luksus i forretningen/galleriet på Strausberger Platz.

IMG_0060

Det her er ikke den sædvanlige Ostalgie, som beskriver den nostalgiske længsel efter DDR-tidens stemning og livsstil med tristesse i brune nuancer og loppemarkedsfund fra Berlin, men langt mere en samlers og liebhavers kærlighed til design og arkitektur. Øst- eller vestfra.

Central Berlin Central Berlin

Et af klenodierne er det gamle skilt fra Aeroflots Berlin-kontor.

Området omkring Strausberger Platz er i sig selv et minde om DDR- og sovjet-arkitektur. Bydelen blev udbombet i slutningen af 2. verdenskrig, og DDR-styret opbyggede i 1950’erne en ny bydel med forbillede i sovjetisk arkitektur og som modpol til – eller inspireret af, om man vil – USAs skyskrabere i bl.a. New York og Chicago. I dag er bygningerne totalt fredede og optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv.

Det var i øvrigt under bygningen af Strausberger Platz og husene omkring at arbejderne i 1953 nedlagde arbejdet i protest mod de højere arbejdskvoter. Dette startede en folkeopstand, som brutalt blev nedkæmpet af sovjetiske styrker den 17. juni 1953. Men det er en helt anden historie…

Central Berlin Central Berlin

Stephan Schilgen, som står bag Central Berlin er ikke hvem-som-helst. Han har samlet på møbel- og designikoner siden barndommen, drevet restaurant i Kreuzberg, designet barer, hoteller og forretninger og indrettet for Chanel og Bvlgari.

Central Berlin

Vi får en lang snak med ham i forretningen, hvor han begejstret fortæller om sine mange fund. De fleste har han oplagret i en lagerbygning ikke langt fra Flughafen Tegel. Klenodierne er ikke til salg, men kan dog lejes til filmoptagelser, fotosessioner og Berlins modemesse. DDR-Limited henviser til, at man kan købe et meget begrænset udbud af DDRs historie hos Central Berlin.

Central Berlin

Et godt indtryk af DDR-arkitekturen og designklenodierne kan man få i bogen DDR Limited, som kan købes i forretningen Central Berlin, på amazon.com og hos visse boghandlere og designbutikker, f.eks. Gestalten i Bikinihaus.

Central Berlin
Strausberger Platz 16-18

www.centralberlin.de

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s